Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aom ikke danner et med de øvrige sideordnet led i opregningen her
(deres charakter passer da heller ikke dertil), \nen derimod indeholder
i chiastisk orden argumenterne for Alexanders lige forud omtalte
libcralitas og clementia in devictos.
Columella XII præf. (p. 169 1. 5) i sætningen quoniam villici quoque
successerunt in locum dominorum synes quoniam mig at være ganske
meningsløst; enten er det opstået af quo iaiu = quomodo jam, eller
også er compendiet quo, der både kan betegne quomodo og quoniam
(hvilket sidste vel hyppigere betegnes ved qm), blevet opløst falsk
som det sidste istdf. det förste.
Seneea epist. 53, 4 (p. 33 nederst) kunde, som S. siger, det sidste
punktum godt have været udeladt og vil vel også blive det i en senere
udgave; men da det endnu står der, skal jeg dog meddele mine tanker
om den vittighed, som indeholdes i disse ord: Illud scito ■ . . nauseator
erat. Således som der nu skrives og interpungeres, lader man Seneea
sige, at det ikke forholder sig ganske rigtig med, hvad der fortælles
hos Homer, at Ulixes overalt led skibbrud, og at det var dette, som
medførte, at hans hjemrejse varede hele tyve år; nej, i virkeligheden
led manden af søsyge, og dette var det, der forhalede hans hjemrejse,
idet han for at undgå denne slemme syge hvert öjeblik tyede til
landjorden. Ganske vist er der en mening i dette, men jeg kan dog
alligevel ikke rigtig tro, at vi her har Senecas tanke; ti foruden at
dette vilde være en mageløs flov fiktion, så kommer han jo på denne
made til at fremstille skibbrud som en större ulykke og et bevis på
större forbitrelse mod en hos havets guder, end søsygen er, og dette
stemmer jo dog ikke med hans egen i den foran gående historie
beskrevne færd, idet han jo netop udsætter sig for et skibbruds farer for
blot at komme i land og slippe fri for søsygen, ret som om hint var
et mindre onde end denne. For at bringe, harmoni til veje mellem
hans ord og handling og tillige slippe for den omtalte fiktion, bör man
efter min mening skrive således: Illud scito., Ulixem non fuisse tam
irato mari natum (scii, quam me); ut (= selv om også) ubique naufragia
faceret, non (n) nauseator erat Men dette, siger Seneca, er jeg, og
hvad derfor skibbrudene bevirkede for Ulixes, vil søsygen bevirke for
mig, nemlig: Et ego, quocumque navigare debuero, vicesimo anno
perveniam, hvilket for en mand i Seneeas alder vil sige omtrent det
samme som „aldrig“. — De benef. I, 1, 4 (p. 40 1. 5 f. n.) kan pronom.
ipsis næppe være rigtigt, men enten burde man skrive quum sit et in
ipsis crimen eller rette ipsis til istis, som jeg foreslog i min udgave;
denne rettelse, tror jeg temmelig sikkert, bör man også anvende i
epist. 79, 1 (p. 67 1. 20): omnia de ista Charybdi certiora. — Epist. 79,
17 (p. 61 1. 12) kan jeg ikke tro at præsens er rigtigt i sætningen
Nulla virtus latet-, det siges jo dog både forud og bag efter, at den
godt kan forblive ubemærket, medens dens besidder lever, og först
‘træde frem i sin glans og vinde anerkendelse efter hans død; derfor
skulde man vist nok skrive latebit. — Epist. 79, 1 (p. 67 1. 7 f. n ) har
efter den nyeste kollation af Chatelain det bedste håndskrift P ikke
arreptum men abreptum; dette er det rigtige ord, og tillige synes det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
