Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omskrivningsmetoder ’) ; patriotiske hensyn have desuden indført en
mængde nye, mere eller mindre korrekt dannede ord, umiddelbart
overførte fra latin, som ikke benyttes af folket, og som man vel må
vogte sig for at tage hensyn til ved behandlingen af sprogets lydlige
forhold.
Som de første, der efter Diez alvorligt have taget fat på studiet
af rumænsk, må nævnes Miklosich2) og Roesler3), senere have også
Schuchardt, Mussafia1), Emile Pieot og Jungä) leveret værdifulde bidrag;
som man ser, ere alle disse fremmede lærde, og først i den allerseneste
tid træffe vi på et par rumænske navne Cipariu, Lambrior og Hasdeu6).
En større Leipzigerdisputats af en anden Rumæner, Giorgianü: „Essai
sur le vocalisme roumain" (1876) er aldeles blottet for videnskabelig
værdi og indeholder kun nogle højst personlige og højst besynderlige
meninger; anderledes forholder det sig derimod med den bog, hvis
titel vi have meddelt ovenfor, og som vi nu skulle tage lidt nærmere
i øjesyn.
Forfatteren, en ung Rumæner, behandler her det velære c, det
palatale c og c i umiddelbar forbindelse med en konsonant; han
indskrænker ikke sine undersøgelser til ord af latinsk afstamning, men
indrømmer en betydelig plads til oprindelig slaviske, tyrkiske og
græske ord og går, savidt de forhåndenværende materialer tillade det,
ind på betragtning af de forskellige dialekter7), ligesom han stadig
søger at følge de lydlige udviklinger så langt tilbage som muligt ved
afbenyttelsen af vistnok omtrent alt, hvad der er udgivet af ældre rumænske
tekster. Resultaterne af hans undersøgelser ere kortelig følgende.
Lat. c foran a, o, uogc-\- kons. forbliver velært : cal (caballus), juccim
(jocamus), corb (corvus); i begyndelsen af et ord og mellem to vokaler
svækkes det dog undertiden til g: gånf8) (conflo), gras (crassus), gaurä
‘) Se nærmere herom Schuchardt’s lille afhandling „de l’orthographe
du roumain11 i Romania II, p. 73—79.
2) Die slavischen Elemente im Rumunischen, 1861.
3) Die griechischen und tiirkischen Bestandtheile im Romänischen,
1865. Dacien und Romänen, 1866. Romänische Studien, 1871.
4) Zur rumänischen Vocalisation, 1868. Zur rumänischen
Formen-lehre i Jahrbuch f. rom. Sprachen (X, p. 353 sq.).
*) Römer und Romanen in den Donaulandern, 1877.
6) Limbâ româna vorbitä intre 1550—1660 ... eu observatiuni filologice
de H. Sehuchardt, 1878.
’) Forf. adskiller 3 dialekter: den moldaviske, den valakiske
(mun-teniske) og den siebenbiirgiske, samt desuden sproget på Istrien og
sproget hos de macedoniske Rumæner. Denne inddeling er
imidlertid ikke fyldestgørende, da man således i Siebenbürgen
(Ardélu, som det kaldes af indbyggerne efter det magyariske
Erdély, der egenlig betyder „skovenes land“) må skælne den
dialekt, der tales i Krisanä (landet omkring Körös) fra den, der taies
i Banatet; endvidere har Måramoros og Bessarabien hver deres
særKge dialekt. Jfr. Picot, Documents pour servir à l’étude des
dialects roumains I, p. 5 sq.
8) Smgl. det ital. gonfiare og det fr. gonfler; i prov. derimod har
man bevaret c, confia-, crassus frembyder et fælles-romansk eks.
på en svækkelse af er til gr og viser altså hen til en vulgærlatinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>