Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gået eu for gammel-fransk ejendommelig og meget
udtryksfuld konstruktion tabt. Sprogbrugen har endvidere udtalt
sig for, at participiét kun skal rette sig efter objektet i de
tilfælde, at dette går forud (f. eks. la lettre que j’ai écrite,
je les ai vus), og de bånd, der oprindeligt knyttede part, til
objektet som et rent adjektiv, ère således fuldstændigt løste.
De følgende eksempler skulle nu vise, at de moderne regler
— naturligvis kun som tendenser — må siges at være
tilstede allerede i la langue d’oui.
Li reis se drecet, si a rendut ses armes (Roland 2849).
Grant tens avoit que il n’avoit oï noveles d’als
(Yille-hardouin § 437).
Jou ai perdu mes nueces les nouveles (Alessin v. 426).
A quel dolour as déduit ta jovente (ib. 1207).
En non caloir a mis sa vie (Flore und Blanceflor, ed.
Imm. Bekker 308).
Quaut j’ai perdu ma douce amie (ib. 784).
Li crestien avoient tendu une roi (= rete) de lonc en
lonc le pont (Chronique de Reims § 162).
Mais or en as perdu la vie (G. de Palerme 2138).
Keus en a apelé s’amie (Li manteaus mautaillies p. 10).
Salehadins ot copé al prince Renaut la tieste (Chronique
d’Ernoul p. 174).
Som inan vil se, er der ikke overensstemmelse i noget
af disse eksempler, og dette må uden tvivl have sin grund
i ordstillingen; da objektet jo overalt følger efter participiet,
kommer det oprindelige forhold mellem disse to led til at
træde mindre klart frem, idet part. ligesom frigøres for
objektet og træder i en inderligere forbindelse med
hjælpeverbet. At det virkelig forholder sig således, ville følgende
ret interessante eksempler yderligere bevise:
Quand il furent en chele mer et il eurent tendu leur
voiles et leur banieres mises haut as castiaus des nés (Robert
de Clari § 13).
Nous eûmes mille Grecs tués (V. Hugo, la bataille perdue) etc., etc.
(cfr. Bibl. de l’École des Chartes, 5e série II, p. 411). Sml. de
g’ængse talemåder: avoir toute honte bue, avoir quarante ans
passés.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
