Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pa samme’måde skriver Rabelais f det sekstende
århundrede: Les dommaiges qu’as faict en ses terres
(Gargantua I, chap. 31), la boucherie qu’il avoit faict par le
chemin (ib. chap. 45), og to hundrede år senere finde vi
endnu hos Corneille, at participierne eu, fait og laissé
hyppigt lades uforandrede1).
6) Ved mængdesadverbier, der anvendes som
substantiver og følges af en styrelse, retter participiet sig
snart efter adverbiet, som f. eks.
Et moult i ont de vostre gent tué (Huon de Bordeaux
8211),
snart derimod efter det styrede ord, og dette synes at være
det almindelige :
_ Mais tant avons passes de jors (G. de Païenne 8371).
Tant avoit de lor gent ocise le jour (Chronique d’Ernoul
p. 45).
Mes de lor gent ont molt perdue (Roman de Troie 9774).
Le mielz de lor gent ont perdue (ib. 19237). —
Førend jeg forlader participiets historie i det ældste
franske sprog, skal jeg kortelig henlede opmærksomheden
på, at man ikke så sjældent finder det sammensatte præteritum
anvendt på en måde, der nærmer sig en del til den
oprindelige latinske konstruktion, „habeo litteras scriptas11.
Det vil med andre ord sige, at avoir i stedet for at være et
simpelt hjælpeverbum fuldtud bevarer sin oprindelige
betydning og altså som aktivt verbum udtrykker en virkelig
besiddelse; participiet optræder her ganske som et adjektiv
(ikke som verbalform) og retter sig derfor naturligvis altid
efter objektet. Lad os til eksempel tage følgende vers af
la chanson de Roland:
Cruisiedes a ses blanches mains, les belles (2250);
der beskrives her, hvorledes Roland, selv dødeligt såret,
finder ærkebiskop Turpin’s lig: Li cuens Rollanz veit
l’arceves-que a terre — Defors sun cors veit gesir la buele — Desuz
le front li buillit la cervele ■— Desur sun piz entre les dous
furceles —■ Cruisiedes a ses blanches mains les belles. Der
’) Marty-Laveaux, Lexique de Corneille I, p. lix.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
