Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et lielt andet bliver derimod forholdet, når être anvendes
som hjælpeverbum, idet da participiet altid retter sig efter
subjektet, men aldrig efter objektet.
11 se fud morz, damz i fud granz (St. Léger 9, c).
Mais lui ert tart qued il s’en fust alez (Alexis 13, e).
. Entret en sa veie, si s’est achiminez (Roland 365).
Il s’en sont fui (Chronique de Reims § 171).
Et sot comment li chastelains se estoit maintenuz (ib.
§ 267).
Quand li rois se fa conseillies, si li loerent li baron
qu’il envoiast sa sereur (Clari § 19).
Sor l’arc d’aubor s’est un pou acoutez (P. Meyer,
Recueil, 2e partie, X, 125).
Vers aus s’est trais isnelement (Gr. de Palerme 462).
Au départir baisié se sont (ib. 8971).
Ensi fetement s’estoit raiiens (Chronique d’Ernoul p. 58).
Si truis un autre qui s’i est baignies (ib. p. 208).
Denne sprogbrug holder sig uforandret helt op i det
fjortende århundrede, og vi læse således i nogle chartes fra
Joinville’s kancelli: Il se sont devestu, il se sont obligié,
me sui appaisies, etc.])
De anførte eksempler må være tilstrækkelige til at
godtgøre*, at der altså oprindeligt ikke er nogetsomhelst
inderligere forhold mellem pronomenet og participiet, eller
med andre ord, at pronomenet ikke er at betragte som
objekt.2) Sammenligner man dernæst de sidst anførte
cier (Enfances Ogier 0452). Non s’ont povoir d’aidier (ib. 935).
Fergus qe s’a de coi covrir Fergus, ed. Martin 4551), sml. Tobler
i Göttingische gelehrte Anzeigen, 1875, st. 34. Endnu i det
syttende århundrede kan man tillade sig en sådan frihed med
hensyn til pronomenets stilling, men man anvender da naturligvis
être og ikke avoir: Regulus si cruellement traité pour ne s’être
pas voulu permettre de mentir (Malherbe, II, Ep. 71). Cependant
il ne s’en étoit pu taire (id. II, 202). Sml. i italiensk: non si
sono potuti rizzare. .
*) AVailly, Mémoire sur la langue de Joinville. Paris 1868. P. 35.
2) Sml. hermed Diez’s udtalelse i hans Grammaire des langues
romanes: „Le pronom personnel ne peut avoir d’autre fonction
que de faire ressortir l’activité interne, sans se trouver, logiquement
parlant, sous la dépendance du verbe11 (III, p. 266).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
