Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. Navneordenes böjning. Dên stærke böjning:
1) Flertal er lig ental, eller dannes ved forlængelse
(d. e. ved tilföjelse af e, som kastes bort).
(dat) sdp, flertal sdp (frå)
(de) dak, (läk (dag).
2) Flertal får en omlyd:
(dat) fat föt (fad)
(de) hand hæn (hånd)
stol stol (stol)
liod hg (hat)
gos ’ gos (gås)
fot føt (fod)
mus mys (mus)
(dat) hjs hys (hus)
(de) då/t ter dökter (datter).
3) Flertal tilföjer cr (denne endelse tilhører oprindelig
intetkönnet) :
(dat) lam, fl. lammer (lam)
kend, kenner (barn)
ho’rn, hørner (horn).
4) Flertal tilföjer s:
de’rn, fl. der’ns (pige, t. dirne).
Endelsen s har sin oprindelse af det s, hvormed endelsen
slutter på oldsaxisk i de fleste hankönsords flertal, nævnef.
og genstdsform, f. ex. fiscôs. Jeg er tilböjelig til at antage,
skönt jeg ikke kan bevise det, at denne endelse blot
tilhører de personlige kön (her fælleskônnet).
9. Svage navneord. Flertal får en:
(dat) ok , ’ ogen (öje)
(dat) o’r oren (øre)
karl: karken (kirke).
Til denne böjning må fremdeles som på nyhöjtysk
henregnes
(de) sak såkken (sag).
Til denne böjning bliver fremdeles at henregne alle de
ord, som, skönt oprindelig stærke, have antaget n i flertallet;
overgangen kunde let ske, da endelsen e, som den svage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
