Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. G- Nilsson, Fornisländsk Grammatik.
»
I hr. N.’s § 83, 3.4 ere alle exx. skrevne ud af W.’s § 80, A,
anm. 1, 2.
— § 84, 1. 2. 3 er både fremstillingen af flexionen samt
alle exx. skrevne ud af W.’s § 81, cfr. § 82, anm. 2.
— § 86, 1. 2. 3. 4. er ligeledes alt: fremstillingen af
flexionen, exx. og regler, skrevet ud af W.’s § 82, 83.
Angående comparationen noterer jeg, at hr. N. mellem de adjj.,
som i comp. og sup. få i-omlyd, anfører ,,dÖkkr“, hvortil
comparativ-og superlativ-formerne angives at hedde dekJcri, dekhstr (ved siden
af dökkvari, döklcvastr). Hr. N. tror altså, at :,o“ ved i-omlyd
bliver til e\\ Desværre har han glemt i sin lydlære at göre rede
for denne mærkelige overgang.
Iøvrigt er hr. N.’s §§ 91, 92, 94, 95 med forskellige
udeladelser og omflytninger skrevne ud af W.’s §§ 88, 89, 90.
—-W. behandler böjningen af de svage verbers perf. part. sammen
med verberne i § 144, medens hr. N. flytter det pågældende
afsnit hen under adjektiverne (§ 98). Fremstillingen af flexionen
har hr. N. lånt fra W., men han har tilföjet de næppe rigtige
former talidri (d. s. f.), tàliôrar (g. s. f.), tcdidra (g. p.). Tillige
har hr. N. tilföjet en note om forholdet mellem formerne på -ör,
-dr og -tr, som synes at stå i en vis forbindelse med de regler,
som W. fremstiller i § 24. Men hr. N. har ikke mærket, at
han derved kommer i åbenbar modstrid med sin egen § 17. —
Jeg forbigår nogle mindre væsentlige punkter og bemærker om
talordene blot, at man genfinder hr. N.’s § 100, 5. 6 hos W.
§§ 102, 103, hans § 102, 2. 3 hos W. § 105, a, 2, hans § 102, 4
hos W. § 105, b, 1, hans § 102, 5. 6 hos W. § 105, a, 1,
hans § 102, 7. 8 hos W. § 105, b, 3; c (med anm.).
Også i det sidste afsnit, pronominer ne, er det let at se,
hvor hr. N. har sin kundskab fra. Næsten på ethvert punkt,
hvor W. afviger fra de tidligere fremstillinger, finde vi hos hr. N.
de selvsamme afvigelser. Findes der en sjælden gang hos W. en
fejl eller unöjagtighed, går den naturligvis igen hos hr. N. og
har undertiden draget flere efter sig. Således anfører W. formerne
liånum, (hénuni) ; hån {hun) som dat. sg. m. og n. sg. f. af 3dje
pers. pron. Hr. N. afskriver naturligvis disse former, uagtet W.
selv i on. læseb.2, s. x f. har bemærket, at forkortelse af vocalen
allerede var indtrådt i det ældste islandske prosasprog : hOHUtn, hon.
Særlig karakteristisk er forf.’s behandling af ordene hvårgi
(hvdrigr), Tivergi (hverigr), og riôkkurr. Wimmer opfører først
(§ 99, e, 1) de forekommende former af livârgi og derefter, for
sig, böjningeu af hvdrigr, hvorhos det påpeges, hvorledes disse
to ord gensidig supplere hinanden. Om hvergi og liverigr
bemærker Wimmer (§ 99, c, 2), at de stå i samme forhold til
hinanden som hvdrgi og hvdrigr, men opfører begges
böjning under ét, således at de fra hverigr lånte former ere stillede
mellem kantede klammer. Hvad gör nu hr. N? Han afskriver
føpst med et par udeladelser fremstillingen af hvdrgi’s böjning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
