Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den gamle franske epopé, som vi kende ulige bedre, den
feudale.
Som bekendt havde Karl i året 800 modtaget nogle
klenodier fra de hellige steder i Jerusalem, og på grundlag heraf
og af hans udstrakte forbindelser med de orientalske lande var
det hurtigt blevet et almindeligt udbredt sagn, at han selv havde
bragt dem hjem med sig på en rejse, han skulde have foretaget
til Jerusalem og Konstantinopel. Disse relikvier opbevaredes
först i Aix-la-Chapelle og gik derpå over til klosteret i St.
Denis, og det antages i almindelighed, at markedet lendit
(indictum) blev indstiftet for at fremvise dem for folket.
Fremvisningen fandt sted otte dage i rad under en uhyre
tilström-ning, og intet var nu naturligere end, at en trouvère for den
store troende hob besang, hvorledes Karl var rejst til Jerusalem
og egenhændigt havde modtaget disse vidunderlige genstande af
patriarken i den hellige stad — her have vi således
oprindelsen til den förste del af digtet, hvis væsenligste formål det altså
er at opbygge. Trouvéren kendte imidlertid sit publikum, og
den øvrige del af digtet er rimeligvis af hans egen opfindelse og
kun tilföjet for at more; men om nogen bevidst parodi kan
her ikke være tale, da Karl stadigt, trods sin latterlige stilling,
er tegnet meget imponerende, især i hans forhold til den græske
kejser, af hvem han jo ovenikøbet tilsidst får Konstantinopel
som fiance ’).
Dette digt er senere, som så mange andre, blevet desrimé
(o : omsat i prosa) og udgör under denne nye form indledningen
til en i det femtende århundrede og endnu langt senere meget
læst folkebog, Gcdien le Héthoré2). Det er endvidere i en
meget tidlig periode blevet oversat på fremmede sprog, og det
er af disse senere bearbejdelser og oversættelser, at Koschwitz har
samlet og udgivet seks, der alle, på en nær, ikke tidligere have
været trykte, en kymrisk (s. 1—18), tre franske (s. 40—133),
en islandsk3) (s. 139—73) og en færøisk (s. 174—83); disse
to sidste ere i bunden stil, de andre i prosa.
’) Koschwitz har andetsteds (Boehmer, Rom. Studien II, 60) udtalt
den formodning, at forfatteren skulde være en klerk, men tilföjer
selv: „Diese Annahme kann freilich durch keine andern Momente
al3 durch den Wiederstreit des Tones in ihm sebst erwiesen
wer-den, Citate, gelehrte Anspielungen oder dergleichen sind ihm
fremd“. Som man ser, står hans hypotese på meget svage fødder,
og jeg kan, ifølge det ovenfor fremsatte, ikke erkl.ære mig enig
med ham.
2) Denne bog indeholder foruden beskrivelsen af rejsen til
Konstantinopel tillige en langtrukken fortælling om, hvorledes Galien, sön
af Olivier og Jacqueline, drager afsted til Frankrig og træffer sin
fader døende ved Roncesvaux; cfr. Nisard, Histoire des livres
populaires II2, 476—8.
3) Fortællingen om Karl’s rejse findes også i Karlamagnus Saga (ed.
Unger s. 466—83); fra denne er der senere udgaet en svensk
bearbejdelse (Storm, Sagnkredsene om Karl den store og Didrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
