Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
castiel (Chronique d’Ernoul p. 286). S. 84, 12 har msk.
„es-couter du pèlerin quel preudoms il est“ hvilket K. forandrer til
„escoutez“ ; men hvorfor så ikke også forandre „gaber11 (s. 86,
88) og „essaier“ (s. 94) til „gabes1‘ og „essayes“? Det
rimeligste, synes jeg, er at beholde disse infinitiver, der her stå med
betydning af imperativ; rigtignok er det i almindelighed kun i
negative sætninger, at dette finder sted, men i gl.-fransk så vel
som i spansk findes dog eksempler på denne konstruktion anvendt
i bekræftende sætninger (sml. i det moderne sprog s’adresser,
laisser og voir). S. 102, 2 Chaflemaigne er vist en trykfejl for
Charlemaigne. S. 103, 4 f. n. rettes comme til comment,
hvilket synes overflødigt, da comme jo endnu i det 17de århundrede
anvendes som spörgende adv. S. 127, 12 har den trykte
udgave ,Je ne veis gens qui de leurs espee a manier fussent si
bien apris“. K. retter her espee til espees, men udelader a,
hvilket sidste næppe er tilladeligt, da vi rimeligvis her have et
sidste spor af en mærkelig gl.-fransk konstruktion, forening af
to præpositioner foran en infinitiv, som i følgende eksempel :
Qui me manache de la teste a eauper (Aiol 7742) *). S. 132, 6
f. n. „Et quant se vint que“ bør rettes til ce.
Jeg skal endelig henlede opmærksomheden på et par
mærkelige former i de foreliggende tekster. S. 45 og flere andre
steder forekommer foruden den moderne form peril (perilleux)
tillige en sammentrukken pril (prilleilX, sml. respitrans s. 64,
4 f. n.). Denne elision af det ubetonede e foran r er meget
almindelig i ældre fransk, og man træffer tit former som frai
(= ferai), espron (= esperon), comprer (= comperer) etc. ;
undertiden kan også a falde bort, således granti (= garanti, S.
Sages de Rome p. p. G. Paris, s. 8), og endnu i det sekstende
århundrede tæller former som sera, seront hyppigt kun for en
stavelse, aimera, baillera for 2 stavelser2). S. 78, 9 står „ung
pommel dose“ ; dosé må være — doré, og vi have således her
et (i disse tekster enestående) eksempel på overgang fra r til S.
Denne sigmatisme, der ikke har efterladt mange spor i det
moderne spor (chaire chaise etc.), var en tid meget udbredt i
forskellige østlige dialekter og var i det femtende og i begyndelsen
af det sekstende århundrede almindelig pariserudtale. Marot har
i et af sine digte, Epistre du beau fils de Pazy (— Paris),
angrebet og latterliggjort denne udtale3).
1) Sml. Diez, Gramm. Jes langues romanes III, 217, hvor denne
konstruktion kortelig omtales „ . . une particule identique à ce da
est en vieux français la locution de a, dont les éléments sont
toujours séparés11. Denne angivelse er dog temmelig mangelfuld, da
man for det förste ved siden af de a tillige finder sans a, pour a
og par a, og for det andet undertiden finder de to præpositioner
forenede: Je nel feroie por a perdre la vie (J. de Blaivies 2186).
2) Sml. Zeitschr. f. rom. Philologie II, 345.
3) Montaiglon, Recueil de poésies V, 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
