Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg skal herefter gå over til de tre andre ikke franske
bearbejdelser, som K. har udgivet. Den förste er skrevet pâ
kym-risk og slutter sig temmelig nær til den oprindelige poetiske
versjon ; dog er den næppe oversat efter denne, men efter en
latinsk krønike, der umiddelbart slutter sig til det gamle digt.
At dette må have været meget udbredt i England, derom vidner
jo allerede den omstændighed, at det eneste msk., der er os
levnet, er anglo-normansk, og det er derfor såre förståeligt, at det
er blevet oversat på kymrisk; man kan iøvrigt let göre sig
bekendt med denne version, da dr. K. har vedföjet en engelsk
oversættelse af J. Rhys (s. 19—39). Fra indholdets side
frem-byder den intet af særlig interesse, dog skal jeg dvæle lidt ved
Haymer’s gab, således som det berettes her : „I have a hat of
the skin of a certain fish, and with that on my head I will
to-morrow stand by Hugh, when he is dining, and I will eat and
drink with him without being seen“ (s. 32). Denne hat, der
gör den usynlig, der bærer den, omtales ikke i de franske
redaktioner; i den förste siges således udtrykkeligt, at Ganelon,
hvem dette gab er tillagt her, „en plain disner s’en iroit en la
sale devant tous les barons de Constantinople, et donroit
au roy Tlugon de son poing ung si grant horion sur son chief
que la teste lui mettroit entre ses jambes" (p. 56, jf. p. 87,
120); derimod nævnes den i Karlamagnus Saga, uden at der dog
bestemt tillægges den den omtalte egenskab: „på segir Eimer
sina l’prott : Ek hefi hött einn gervan af sæfiski; en på er ek hefi
hann å höf3i mér å morgin at matmåli, på skal ek ganga fyrir
keisarann ok eta mat frå honum ok drekka vin hans“ (kap. VII,
10). Denne underlige hat har en lang historie for sig i
folke-literaturen. Allerede Perseus har en xvvîj, hvormed han kan göre
sig usynlig, da han skal kæmpe med Medusa — man ved, at
myterne om Perseus høre til de få episoder af den græske
mytologi, der genfindes i folkeliteraturen — og en lignende
tillægges også Hades (jfr. Iliaden V, 845, hvor Athene betjener
sig af den). Vi træffe den endvidere i mangfoldige æventyr fra
forskjellige lande i Evropa1), i Nibelungenlied, i sagncyklerne
om kong Artur, og kunne også følge den tilbage til arabiske og
indiske æventyrsamlinger (Tusind og en nat, Kathasaritsagara).
Hyppigt er denne hat tillige i besiddelse af en anden
vidunderlig egenskab, idet den formår i et öjeblik at bringe det menneske,
der bærer den, hvorhen i verden han vil, og under denne form,
hvor altså hurtigheden og usynligheden optræde forenede, antages
det i almindelighed, at den oprindeligt er den symboliserede storm.
*) Disse traditioner have holdt sig meget længe blandt almuen. Der
fortælles således endnu i jyske sagn om en hr. Eske Brok, der
var i besiddelse af en sådan hat (Thiele, Danmarks Folkesagn 1,
111; jfr. Grundtvig, Gamle danske minder II, n. 428).
Nord. tidsler, for filol. Ny række. IV. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
