Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aorist Indicativ om det Ikke-Fortidige i
hypothetisk-betinget og potentialt Udsagn.
Af C P Christensen Schmidt
1 de „Undersøgelser om Grækernes hypothetisk-betingede
og potentiale Udsagn i iudicativisk Form“, som jeg i sin
Tid meddeelte i nærværende Tidsskrift, ny Række III, S.
161 ff., søgte jeg gjennem Betragtning af Sprogbrugen i de
homeriske Digte at paavise, hvorledes Indicativen, som efter
den comparative Sprogforsknings Resultater i hele det
potentiale og hypothetisk-betingede Udsagns Sphære overhovedet
maatte antages at være en secundair og specifik græsk
Udtryksform til særlig Betegnelse af et mod en given
Virkelighed stridende Sætningsindhold, kunde skjønnes først
efter-haanden og i en bestemt Rækkefølge at være trængt ind i
den oprindelige Optativs Plads i de forskjellige herhen hørende
Sætningsarter, nemlig først i den hypothetiske
Betingelsessætning om det Fortidige, dernæst i den tilsvarende
Hovedsætning og gjennem denne ogsaa i det forudsætningsløse
potentiale Udsagn om Fortiden, endelig i den hypothetiske
Sammenligningssætning om Fortiden, og først senere i hele
den egentlige Nutids Sphære.
Udbyttet af disse og de forskjellige dermed i
Forbindelse staaende tidligere meddeelte Undersøgelser for den
særlig attiske Syntax vil, saafremt de da ikke i væsentlige
Punc-ter skulde vise sig forfeilede. blive en kortere og mere
overskuelig Form for Reglerne om det potentiale og
hypothetisk-betingede Udsagn, en Form. som i sine store Hovedtræk1)
kan fremstilles i følgende tre Sætninger:
*) Der er her bl. A. slet ikke taget Hensyn til Hyppigheden eller
Sjeldenheden af de enkelte Verbalformers Forekomst i de
forskjellige Arter af Sætninger. Dette Forhold, som udelukkende
bestemmes ved den større eller mindre Udstrækning af det factiske
Behov, har ligeoverfor et heelt igjennem klart og bestemt
udformet System af Betegnelsesmidler for en given Gruppe af
sammenhørende Forestillingsformer overhovedet kun underordnet
Betyd-Nord. tidskr. for filol. Ny række. IV. IT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
