Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dicativ i den rene Nutids (eller Fremtidens) Sphære, og
alt-saa ogsaa med den særlige Enkelthed, som jeg her ønskede
at dvæle lidt ved, og som jeg allerede Unders. S. 163 f.
har hentydet til, nemlig Brugen af Aoristets Indicativform i
hypothetisk-betinget og potentialt Udsagn om det
Ikke-For-tidige, bortseet naturligviis fra de Unders. S. 179 ff.
omhandlede Tilfælde, hvor Hovedsætningen eller begge
Sætninger, skjøndt i Virkeligheden tilhørende Fremtiden, kunne
antages at være opfattede som fortidige, fordi Indholdets
Realisation er umuliggjort ved en Begivenhed i Fortiden.
Min Opfattelse af denne Sprogbrug — som navnlig
udelukker enhver Tanke om en ved Aoristformen i Modsætning
til Imperfectum udtrykt særlig stærk eller bestemt
Fortids-forestilling — er nu, som man vil see, allerede given i de
ovenfor opstillede Regler, og den indeholder ikke noget Nyt.
At Aorist Indicativ i hypothetisk-betingede Udsagn om det
Ikke-Fortidige kun adskiller sig fra Imperfectum paa samme
Maade som Aorist Optativ fra Præsens, altsaa som
Betegnelse for den forbigaaende og paa et vist særligt Tidspunct
stedfindende eller indtrædende Handling, lærer — med lidt
andre Ord — allerede Matthiä (gr. Gramm. § 508 c tredie
Stykke; sml. § 508 b og § 501), og Udtrykkene hos Kriiger
(gr. Sprachl. § 54, 10 A. 5) og Curtius (§ 543) maae vel
efter Begges hele Terminologi antages at skulle betegne
væsentlig det Samme1). Hvad jeg her vil prøve paa, er
’) Naar jeg her ikke omtaler Madvigs græske Ordføiningslære, da er
det, fordi det Stykke af samme [i § 117 a Anm. 1), hvor
Phæno-menet i de tidligere Udgaver var omtalt, er udeladt i 2den danske
Udgave. Hvilke Hensyn der have foranlediget Udeladelsen, er
mig ubekjendt; men at i de tidligere Udgaver hverken
Phæno-menets Betegnelse („Aorist for Imperfectum") eller dets Forklaring
ved „en mindre nøiagtig Henføren af Forholdet ligesom til en
allerede forbigangen eller anden Tid-1 kan forekomme mig
tilstrækkelig adæqvat — undtagen forsaavidt man vil holde sig
til Ordene „en anden Tid“, forstaaede i Analogi med § 134
c og § 128 a om „et vist særligt Tidspunkt, adskilt fra den
just nærværende Tid“ —, vil være indlysende. Aorist Indicativ i
hypothetisk Tale har efter min Opfattelse ligesaa lidt Noget at
gjøre særlig med Fortiden, som Imperfectum særlig med Nutiden;
Imperfectum er ligesaa vel som Aorist oprindeligt kun brugt om
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
