- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Fjerde bind /
250

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hensynet til Fremtiden antydet ved en anden Form i
Omtalen af den modsatte Virkelighed, f. Ex. ved en Imperativ
(saaledes efter det hypothetisk-betingede Udsagn Eur. Alc.
357 ff. ved ngoirSåxa og tTniuaCs i V. 363 f., saaledes foran
det hypothetisk-betingede Udsagn Xen. An. VII, 6, 23 ved
ÙKovoute, saaledes efter Plat. Euthyphr. p. 12 D ved uhqZ) dr,
i E, efter Plat. Symp. p. 199 D ved nuqa SI, i E; sml.
Hip-parch. p. 230 E—231 A nuga oiv og Theag. p. 123 B—C
xareine) eller hvad der ellers kan tyde paa Fremtiden (som
de ønskende Optativer el’t] og Sél-ano foran Pind. Nem. IV,

13 ff., Sætningen vvv ô’ome tovt sot’ — ,,er mnligt“ — ovre
ijJ(! oiû&î/ 7TOTE efter Eur. Hel. 290 f., Sætningen lombv vnof*vr,(rai
xts. Æschin. III, 175), stundom ogsaa blot ved, at det
hypo-thetisk betingede Udsagn er et Udsagn om, hvorledes man
under andre Omstændigheder nu vilde have udtalt sig, men
staaer lige i Begyndelsen af en Tale eller Replik, saa at
der ikke kan være Tale om, at Noget allerede virkelig kunde
have været sagt (som f. Ex. Eur. Med. 1351 eller Lys. II,
1; sml. Soph. Ant. 755. Plat. Euthyd. p. 283 E).

At altsaa Aoristet paa alle disse Steder er brugt om
Noget, som under Forudsætning af den antagne Betingelses
Virkelighed vilde falde i Fremtiden, er klart nok; at det
ogsaa overalt er brugt om en forbigaaende, paa et vist
særligt Tidspunct stedfindende eller indtrædende Handling, vil
Enhver let kunne overbevise sig om. Vi have da her
overalt saadanne Verbalforestillinger, som, hvis Betingelsen ikke
var opfattet som realitetsstridig, vilde være udtrykte ved
Præsens Optativ i Bisætningen og Aorist Optativ i
Hovedsætningen, og som hos Homer, hvor Indicativ ikke bruges
udenfor Fortidens Sphære, virkelig ogsaa ere udtrykte netop
saaledes; jeg skal blot minde om Steder som II. x 20 <f nv
TKT<Kifii,v. eî’ itoi Svvafiie ye TinQelr] eller Od. (? 62 ij f nv ttfivvttifirjv,
Bl U Ot SvVtt/liç fS JIRÇEtJJ.

Paa andre Steder er Hensyuet til Fremtiden ved Aorist
Indicativ i denne Forbindelse ikke saaledes formelt og
udtrykkeligt marqueret, men fremgaaer mere af hele
Sammenhængen, medens Handlingens øvrige Beskaffenhed er den
samme, saaledes Æsch. Suppl. 287 f., Soph. Oed. R. 1438 f.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr4/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free