Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imperfecter anderledes end de sideordnede Aorister kan der
gjennemgaaende ikke være Tale, hvorimod der Intet er til
Hinder for overalt at opfatte Aorist som Betegnelse for den
paa et enkelt Tidspunct stedfindende eller indtrædende
Handling, Imperfectum derimod (forsaavidt som det ikke paa Grund
af defectiv Tempusdannelse har Aorists Function — xa&é&To,
ä/sru —) som Betegnelse for det Tilstandsagtige eller sig
Gjentagende (ogsaa i Plat. Phæd. kunne ånerfévwm og
ànûl-kvio betegne den successive Udslukkelse og Tilintetgjørelse i
Modsætning til àmX&’ov w/eto om den pludselige Forsvinden),
skjøndt Forskjellen stundom ganske vist kan være ringe nok.
Paa Latin kunne saadanne Aorister om det Fremtidige i
hypothetisk-betinget Hovedsætning, saafremt den her hævdede
Opfattelse af Formens Betydning er rigtig, ventes gjengivne
ogsaa ved Imperfectum Conjunctiv. Det kunde være ret
interessant, om vi kunde forfølge saadan Gjengivelse i en
længere Række af Exempler, men jeg har foreløbig kun et
enkelt til min Raadighed. I Beretningen om de bekjendte
Yttringer af Parmenion og Alexander i Anledning af Darius’
Fredsforslag („hvis jeg var Alexander, vilde jeg tage
derimod" — „det Samme vilde jeg, hvis jeg var Parmenion“),
Yttringer, der fremsættes under en Raadslagning og altsaa
decideret angaae ikke noget Forbigangent, men noget
Tilkommende, have tre græske Forfattere (Diodor. XVII, 54,
Plut. Alex. 29 og Arrian. Anab. II, 25) overeensstemmende
Aorist Indicativ med av i Hovedsætningen (Diodor og
Plu-tarch D.afov, Arrian lidt afvigeude rpånrpe og tnna&v), og det
tør altsaa antages, at Yttringerne fra første Færd af have
været overleverede med Verbet netop i denne Tempusform
(formodentlig llapov). Paa Latin finde vi den samme
Beretning, deels i friere Form hos Curtius (IV, 11 el. 44), deels
i simplere Form hos Valerius Maximus (VI, 4 ext. 3). men
begge Steder med Verbet i Imperfectum — mallem, uterer —1).
’) I den bekjendte Yttring af Archytas til Slaven Cic. disp. Tusc.
IV, 36, 78 (quo te modo accepissem, nisi iratus essem) og Val.
Max. IV, 1 ext. 1 (sumpsissem a te supplicium, nisi tibi iratus
essem) kunde man formode et Aorist om Fremtiden gjengivet ved
lat. Plusqvamperfectum; men Yttringens Form Cic. de rep. I, 38,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
