Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
valfartede til hende for at få deres lys tændte, og resultatet
blev, at Virgil blev hævne og att, Romerne fik deres ild
tilbage.
Som man let ser, består denne fortælling af to bestemt
adskilte dele. I den förste, forhånelsen, fremstilles Virgil
som en stor og fornem mand, hvis navn tjener til at give
fortællingen vægt, men han er hverken istand til at forudse
eller afværge sit latterlige uheld; i den anden derimod er
han den mægtige trolddomskyndige mager, således som han
i almindelighed opfattedes af middelalderen. Den förste
del af fortællingen falder ind under den kreds af smånoveller
om kvindelist, som er repræsenteret på en så ejendommelig
og fyldig måde i middelalderens litteratur1), og synes kun
at udtrykke den tanke, at ingen mand, hvor stor han end
er, kan siges at være kvinden overlegen i snedighed og
træskhed. Som det gik Virgil, var det alt tidligere gået
Adam, Samson og Salomon, tre personer, der hyppigt
findes sammenstillede i den satiriske litteratur, således f. ex.
i følgende vers af en anonym forfatter:
Par femme fut Adam deceu
Et Virgile moqué en fu,
David en fist faulx jugement
Et Salem on faulx testament;
Ypocras en fu enerbé,
S an s on le fort deshonnoré,
Femme chevaucha Aristote:
Il n’est rien que femme n’assote2).
Vor fortælling, der i almindelighed knyttes til Virgils
navn (f. eks. i Jans Enenkel’s Weltbuch3) og Renart le
contrefait4)) tilskrives også i en gammel fransk fabliau
Hyppokrates5), og den genfindes endeligt uden hentydning
’) G. Paris, Les contes dans la littérature française du moyen-âge s. 21.
!) Li livres dou Trésor par Brunetto Latini p. p. Chabaille. Préf.
s. xvi; sml. G. Paris i Romania VII, 462.
3) Hagen, Gesammtabenteuer II, 509—27.
") Sml. Rothe, Les Romans du Renard s. 503.
s) Le Grand d’Aussy, Fabliaux I3, 288, 367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
