Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
J. A. Ljflkeus och F. A. Wulff: Svenska språkets ljudlära
och b ete ckningslär a j ä m te en afhandling om aksent.
Lund, Gleerup. 1885. XI 351 -(- 115 S.
I den moderne lydvidenskabs historie er der få lande, ja
man kunde fristes til at sige intet land, der har spillet så stor
en rolle som Skandinavien eller rettere — da Danmarks andel
er meget lille, altfor lille, i sammenligning med nabolandenes —
som Sverrig-Norge. Prof. Joh. Storm har i forskellige skrifter,
navnlig i sin Engelske Filologi kastet lys over mange punkter i
de fleste europæiske sprogs lydlære og har nu sidst i Norvegia
med mesterhånd behandlet et mere begrænset område, de norske
dialekters fonetik; og i hans fodspor er flere dygtige disciple
af ham trådt. I Sverrig har interessen mere udelukkende været
henvendt på det nationale, særlig undersøgelsen af lydforholdene
i landsmålene, og hvad svenske forfattere her har præsteret,
står ved siden af eller over det bedste tilsvarende i udlandet.
Det svenske rigsmåls lydlære, der tidligere bedst var behandlet
afNoreen i den af ham og Schwartz udgivne, desværre ufuldendte
grammatik (Svensk språklära, lsta häftet 1881) og i Sweet’s
Sounds and Forms of Spoken Swedish1), har nu fået en ny og
fyldig fremstilling i det skrift, her skal anmældes.
Efter en indledning med definitioner af sådanne fundamentale
begreber som sprog, at tale, læse, sprogbrug, rigssprog o. dsl.
gives en fremstilling af den almindelige lydlære med afbildninger
af taleredskaberne, hvorpaa den egentlige svenske lydlære begynder
med en fremstilling af de svenske selvlyd. Hver enkelt vokal
beskrives for sig meget omhyggelig, og derpå følger lange lister
over ord, hvori den findes; efterat de alle er gennemgåede, følger
et afsnit om „själfljudens beteckning1’, hvor det ved hver enkelt
vokallyd bemærkes, hvorledes den svenske ortografi betegner den
i forskellige ord. Så kommer medlydene til behandling på samme
måde, idet der dog för de enkelte medlyds beskrivelse er
indskudt kapitler om medlydsforbindelser med nöjagtige tabeller
over, hvilke medlyd der på svensk kan findes sammen foran og
efter vokalen, om „ljudstafvelse“ samt om medlydenes indvirk-
*) Trykt i Transact. of the Philol. Society 1877—79, ubetinget, den
bedste fremstilling af et talesprog, der overhovedet er givet af en
udlænding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
