Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„utrundade“, £>: at deres røde del er skudt frera, så at de næsten
danner et rör (§ 100, 169). — Tredje hovedserie svarer nærmest
til Wintelers (og Trautmanns) række fra det dybe a („u-basis“)
til u, men idet de svenske forff. som karakteristika sætter
„tungspetsen jämförelsevis konstant“ og „underkäken alt igenom
låg.... tandöppningun således stor“, medens læberne derimod
rundes mere og mere, har de, afvigende fra det sædvanlige, som
yderpunkt (6) måttet sætte ikke u, men co, sv. o i bomm, bo,
medens a (det „europæiske“) bliver stillet i en biserie og der,
mærkelig nok, på 4de trin, medens lyden dog ellers af alle
anerkendes for at være „higli“ (= 6). Flere tvivlsmål, sål.
særlig med hensyn til danske lyds vurdering1), skal jeg her ikke
indlade mig på at omtale.
Ved forff.s opstilling af konsonanterne må man særlig
lægge mærke til den adskillelse, der ved frikativerne göres mellem
a) konvexe (hopträngda) lyd, ved hvilke mellemrummet, hvor
gnidningen foregår, bliver lille, idet det virksomme taleorgans
mellemste del göres „kullrig och höjes uppåt“ — således f v,
p 9. de forskellige c/i-lyd med de tilsvarende stemte (j; j- i dansk
age) — og b) konkave (vidgade), ved hvilke mellemrummet på
midten udvides (ved dannelsen af en rende) — således w (eng.),
s z og s z. Ved ^-lydene (sidöppna) göres en lignende forskel, der
dog her på grund af forholdenes natur kommer til at bero på
noget andet („tungans sammanklämning“); det engelske l i will
er konkavt i modsætning til det svenske, tyske og franske (samt
danske) almindelige l. —
Både vokal- og konsonanttabellen indeholder mange fine og
ny iagttagelser om forskellige sprogs lyd, men det må beklages,
at der ikke i bogens text findes nogen nærmere gåen ind på
eller beskrivelse af andre lyd end svenske. I visse tilfælde viser
den plads, vedkommende exempel får i lydskemnet, tydelig nok,
hvad meningen er — således ved det interessante forhold, at
andaluserne erstatter s foran en læbelyd ved stemmeløst m (i ord
som mismo, huesped), foran en tungespidslyd ved stemmeløst n
(misto, desde) og foran en tungerygslyd ved stemmeløst ■>] (riesgo,
mescla) ; men i andre tilfælde er dette ikke nok, således ikke,
når der som exempler på p nævnes dansk hat, godt, sult; folk,
der ikke kender dansk udtale, må jo tro, at det er t, der her
udtales som p, medens meningen dog må være, at der efter t,
udtales et p (altså er t „affricata“, ikke „aspirata“), og det
må endda modificeres til, at den åndende afslutning undertiden
(og kun in pausa) bliver så stærk, at den kan opfattes som p.
’) Det er i det hele forbavsende, så svært svenske (og norske)
fonetikere har ved at opfatte og gengive danske lyd — og desværre
også omvendt! De særegne akcentforhold bidrager vel en del
hertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
