- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
79

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Til slutning skal jeg bemærke, at en billig kortfattet
udgave indeholder alt det væsentlige af den egentlige lydlære, og
at lignende udtog af de andre dele („beteckningsläran“ og
„akeent-läran“) stilles i udsigt.

København, i Decbr. 1885.

Otto Jespersen.

Eine Augustin fälschlich beilegte Homilia de sacrilegiis.
Aus einer Einsiedeler Handschrift des achten Jahrhunderts
herausgegeben und mit kritischen lind sachlichen Anmerkungen,
sowie mit einer Abhandlung begleitet von Dr. C. P. Caspari.
Christiania, Dybwad. 1886. 73 s.

Den her udgivne homili fortjener stor opmærksomhed,
særlig på grund af de interessante kulturhistoriske oplysninger, den
indeholder, vedrørende den tidlige middelalder. Den er sikkert
den betydeligste af de forskellige tekster, der tillader os at
studere hin tids overtro, og den giver en desværre kortfattet,
men dog ret indholdsrig udsigt over en stor del af de overtroiske
fordomme og hedenske skikke, som kirken bekæmpede og efter
bedste ævne stræbte at udrydde. „Homilia de sacrilegiis“
indeholder næmlig en række forbud mod ting, som det var
usömme-ligt at kristne gav sig af med. Det forbydes således, hvis man
ikke vil „fidem et baptismum perdere“ og anses for „paganus“
og „sacrilegus“, at ofre til stene og trær, at rådspörge hekse,
at tro på håndspåning, at tage varsler af torden, hundegøen,
nysen o. s. v., at anvende trylleformularer (carmina,
incanta-tiones) for at fordrive krampe, feber, diarré, hovedpine, ligtorne;
det forbydes at tro på heldige og uheldige dage, det forbydes
ved nytårstid at tage varsler, at bringe spiseofre, at opføre fester
(feclum [vitulum] et ceruulum et alias miserias vel lusa quæ in
ipso die insipientes soient facere), og i februar må man ikke
„hibernum expellere“. Det er også helligbrøde at helbrede med
magiske ringe, at fordrive fostre, at „ryge“ djævelen ud eller
forjage ham med stål og jærn o. s. v.

Teksten ledsages af „sachliche Anmerkungen“ (s. 17—41),
i hvilke udg. har givet interessante prøver på sin omfattende
belæsthed og store lærdom, idet han ved talrige parallelsteder
hentede fra gamle kirkeforfattere i höj grad har hjulpet til den
rette forståelse af de mange forskellige forbud ; hist og her vilde
dog sikkert en folklorist ex professo med lethed have kunnet
give udførligere og mere forklarende oplysninger1).

’) Af mangel på plads må jeg her afholde mig fra tilfojelser; jeg
skal blot henvise til S. Berger’s bemærkninger i Mélusine III.
217 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free