Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en særegen form, nemlig dels det borgerligt - sædelige
liv, dels det frie aandsliv, den ubevidste opfattelse af
tilværelsen i religion og mythe, og den bevidste i videnskab
og talens kunst; han maa altsaa dvæle ved de perioder, hvor
disse sider kom til den fuldeste udvikling. Det saaledes for
visse sider og perioder af oldtidslivet dannede billede kunne
saa de enkelte filologer supplere ved bidrag fra andre sider og
andre perioder, men her maa arbejdet deles. Den nødvendige
forudsætning for saaledes at danne og udfylde billedet er den
sproglige indsigt og fortolkende kunst; mangler denne, saa
mangler grundlaget for den beskuelse der skal naaes. Hvad
enhver filolog maa stræbe efter, er, ad rationel vej, altsaa
gjennem reflexion, at komme til en omfattende og
livlig sans og takt, der uden reflexion overskuer alle
sprogets midler. Men da ogsaa de gamle sprog foreligge
over et længere tidsrum, er her igjen noget der kan fordres
ligeligt af alle filologer, nemlig tilegnelsen af sprogformen i
litteraturens bedste og stærkest repræsenterede tid; derfra
kan saa den enkelte se baade frem og tilbage og (i
dialekterne) til siden, saa vidt hans specielle studier fordre det.
Ligesom nu den historiske beskuelse fordrer lingvistisk
indsigt, fremmes igjen denne ved hin : for at have den rette
kundskab i de gamle sprog maa man kjende de gamles liv. Medens
litteraturen og de andre mindesmærker, hvor oldtidens
kultur meddeles gjennem sproget, indskrifterne, have det
ejendommelige, at ordet kan afløses fra det materiale hvortil
det er knyttet, og overføres andetsteds hen, haves der
ved siden af dem som bekjendt en række andre
mindesmærker, hvor ordet enten slet ikke findes eller dog spiller
en underordnet rolle, medens deres betydning ligger enten i
sammensmeltning af materiale og form (husgeraad) eller i
formen alene (kunstværker). Disse mindesmærkers betydning
satte Madvig i det vidnesbyrd, de indeholde om den
livs-orden hvori de brugtes, og den forestillingskreds hvoraf de
udsprang; for de egentlige kunstværkers vedkommende
tillige om den skjønhedssands og kunstneriske dygtighed der
fremkaldte dem. Behandlingen af dette stof, archæologien,
betragtede Madvig som en del af filologien, men som træ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
