Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
litteraturhistoriske, dernæst dem der behandle
oldtidsinsti-tutioner, endelig de sprogvidenskabelige.
Vi møde da først Madvigs magisterdisputats :
„Emenda-tiones in Ciceronis libros de legibus et Academica“ (1826). I
fortalen retfærdiggjør han valget af æmnet med den
bemærkning, at texten i Ciceros skrifter, især de filosofiske,
endnu kun var mangelfuldt behandlet og fuld af fejl; og
navnlig var der hos de sidste udgivere af de to bøger meget,
han maatte dadle. Den letfærdighed, hvormed ukyndige
udgivere havde drevet conjecturalkritik, havde hos adskillige
fremkaldt den anskuelse, at man helt skulde holde inde
dermed og vente alt af nye haandskrifter ; herimod bemærker
han, at netop paa den tid blev der til liden nytte draget
meget frem af sene og slette haandskrifter; men selv om
man tik alle haandskrifter af Cicero bragt for lyset og
undersøgt, vilde der blive mange fejl tilbage, som kunde rettes
ved en rimelig conjectur; vel ere haandskrifter af vigtighed,
men de skulle ikke benyttes iflæng, der skal vælges mellem
dem, og man skal benytte de bedste, der haves, med
anvendelse af „ars conjectandi“ ; ved den vil det vise sig, at det
der i haandskrifterne synes mest forvansket ofte kommer
sandheden nærmere end det der seer rigtigt ud. Ved
textkritiken gjælder det ikke om at finde hvad der nogenlunde kan
forstaaes eller anbefaler sig ved et vist skin af elegance,
men om hvad man „certiore quadam nota“ kan anse for det
sande; ti (siger han med nogle ord af Matthiä): „Nulla
gravior pestis his litteris inferri potest quam si, quid scribi
potuerit, non quid scriptum fuerit, spectes“. De der kjende
Madvig som textkritiker af hans senere arbejder ville se,
hvorledes der allerede her findes ikke saa lidt af hvad han
senere fremsatte og hævdede, navnlig om vigtigheden af at
skjelne mellem haandskrifterne efter deres beskaffenhed,
samt om det urigtige ved i textkritiken at søge det mulige eller
i stilistisk henseende tiltalende istedetfor det faktiske.
Ligeledes ville de gjenkjende ham i udtalelser som denne
(p. 17): „Det er en lige saa væsentlig opgave for kritiken at
forsvare den rigtige overlevering som ikke at forvanske
texten“, samt i denne (p. 60): „Det er ubesindigt at udstøde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
