Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere Lachmann og andre have gjennemført, og med Juvenal.
Hos denne digter var det dog mere fortolkningen end
kritiken, der sysselsatte ham, idet han skarpt dadlede de
tidligere udgiveres mangel paa nøjagtig sprogkundskab og
deraf følgende løshed og overfladiskhed, samt lyst til overalt
at søge allusioner til fjerntliggende ting istedetfor at holde
sig til hvad der laa i selve forfatterens ord.
Et værk hvori kritik og exegese virke sammen paa den
mest harmoniske maade er udgaven af Ciceros skrift De
finibus bonorum et malorum, der, allerede bebudet 1828 *),
først udkom 1839. I fortalen hertil er Madvigs betragtning
af textkritikens opgave og midlerne hvorved denne løses
fremsat klart og fyldigt. Opgaven er at restituere texten,
som den er udgaaet fra forfatterens haand, uden hensyn til
om formen i hvert enkelt tilfælde er den skjønneste, ja
selv med den mulighed at han kan have udtrykt sin mening
ucorrect, for ikke at tale om at selve hans tankegang kan
have været uklar. Midlerne ere først og fremmest en
nøjagtig undersøgelse af de forhaanden værende haandskrifter,
hvortil kan komme citater i andre skrifter (eller allusioner
og efterligninger) ; men da ofte et haandskrifts vidnesbyrd
strider mod et andets (nogles mod andres), gjælder det om
at udfinde, i livad forhold de forskjellige haandskrifter staa
til hinanden; her er det da at spørgsmaalet om
liaandskrift-klasser og haandskriftfamilier opstaaer. Man maa søge at
reducere vidnesbyrdene til saa faa som muligt, helst til eet
enkelt haandskrift hvorfra alle vore stamme, hvilket
naturligvis ikke falder sammen med forfatterens eget haandskrift,
men kan være skilt derfra ved aarhundreders mellemrum.
Er stamhaandskriftets læsemaade funden, og der ingen grund
er til at tvivle om dens rigtighed, bliver den simpelthen at
optage; men hyppigt kan der allerede der være indløbet
fejl, enten blotte bogstavfejl eller udeladelse af ord eller
vil-kaarlige rettelser eller indskud. Her bliver saa brug for
conjecturen, og ligesaa meget som en løs leg med
conjecturer maa forkastes, lige saa urimeligt er det at vrage alle
’) Ep. ad Orell. p. 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
