Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tike litteratur, først de enkelte værker, dernæst litteraturen
i dens kelhed i dens historiske udvikling. Som jeg før kar
omtalt, skjelnede han mellem det centrale i litteraturen,
som alle filologer burde tilegne sig, og det mere periferiske.
I overensstemmelse hermed var der næppe nogen af
hovedperiodernes forfattere, han ikke havde læst, om end, som
jeg ovenfor berørte, ikke alle lige indtrængende; af de
øvrige læste han fuldstændigt og omhyggeligt de værker, der
kunde tjene til oplysning af de sider af oldtidens kultur,
han især studerede, f. ex. Strabons geografi, Plutarchs
biografier, Dio Cassius’s romerske historie, Diogenes’s og
Sto-bæos’s meddelelser til filosofiens historie. Naar han
derimod kun havde stiftet et hurtigt og ufuldstændigt bekjendtskab
med de alexandrinske digtere eller den latinske sølvalders
epikere, saaledes at han dog havde et klart billede af deres
stilling i litteraturen, ansaa han det for tilstrækkeligt,
og mente ikke at hans indsigt led noget væsentligt tab
derved. Han udtalte tit, at de moderne litteraturer nu havde
naaet et saadant omfang og havde en saadan betydning, at
filologen i almindelighed ikke kunde lægge an paa at kjende
den antike saa fuldstændigt, som det 17de og tildels endnu det
18de aarhundredes filologer kunde det. Og jeg troer paa ingen
maade at hans forelæsninger over de to gamle litteraturers
historie, som jeg ikke selv har hørt, have lidt under denne
mangel, hvis det er en saadan. Desto værre ere disse
forelæsninger ikke udgivne; men over enkeltheder har han
leveret monografier, af hvilke een efter mit skjøn er noget af
det allerfortrinligste, han har skrevet. Jeg mener hans bog
„De Q. Asconii Pediani et aliorum veterum interpretum in
Ciceronis orationes commentariis“, som han 1828 forsvarede for
doctorgraden. Bajter kaldte den „aureolus libellus“*) ; nu
læses den vist kun af faa, fordi de resultater, Madvig i den
naaede til, ere saa sikre og almindeligt anerkjendte, at de
ere gaaede over i de almindelige fremstillinger af den
latinske litteraturhistorie. Men gangen i skriftet er saa simpel,
’) Cic. ed. Orelli V, 2 p. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
