Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her en forfatter hensættes til en ganske anden
litteraturperiode end den, man havde givet ham plads i; men
ligheden er kun tilsyneladende. Mens nemlig forfatteren til
commentaren over Verrinerne har været et ganske vist
temmelig uvidende menneske, men aldeles uskyldig i at man
har identificeret ham med Asconius, er der her tale om et
faa aar iforvejen fundet og udgivet skrift af en vis Apulejus,
som blev antaget for at tilhøre det 6te aarhundrede og
syntes at indeholde en hel skat af berigelser til den latinske
litteraturhistorie; Madvig viser, at det er et plumpt bedrageri
af en eller anden forfatter i det 15de aarhundrede.
Endnu en gang kom Madvig til at behandle et lignende
æmne, idet han 1857 paaviste, at et da nyligt fondet
historisk skrift, eller rettere brudstykker af et skrift, af en hidtil
ubekjendt forfatter Granius Licinianus ikke, som de første
udgivere havde ment, skrev sig fra den første kejsertid, men
tilhørte en langt senere tid, formodentligt det 3die eller 4de
aarhundrede, og at den berigelse for den romerske historie,
der kunde uddrages deraf, var saare ringe.
Naar Madvig saaledes flere gange har maattet sætte en
forfatter eller et skrift længere ned i tiden, saa har han
paa den anden side vist sig meget conservativ lige overfor
saadanne forkastelser af traditionen, der forekom ham
ugrundede. Af den romerske digter Attius, der virkede i det
andet førchristelige aarhundredes anden halvdel, anføres der
hos senere forfattere adskillige brudstykker af et værk ved
navn Didascalica, d. v. s. om den dramatiske poesi og dens
historie. Det kunde nu synes underligt, at en saadan lærd
gjenstand var bleven behandlet i en saa tidlig periode af
den romerske litteratur, da vi hos Grækerne ikke finde noget
tilsvarende førend i den alexandrinske tid, tidligst i ethvert
tilfælde spor dertil hos Aristoteles. En tysk lærd Fr. Osann
havde derfor ment, at Attius slet ikke havde skrevet noget
saadant værk, men at dets forfatter var en i republikens
sidste dage levende grammatiker Ateius, og for at forsvare
denne paastand søgt at skaffe alle de steder af vejen, hvor
Attius nævnes som dets forfatter, snart ved læmpelige snart
ved voldsomme midler. I et program, fra 1831 har nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
