Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madvig paa den mest slaaende maade gjendrevet Osanns
paastand, og vist at Attius virkelig havde forfattet hint
skrift. Æmnet kan synes ubetydeligt, da der handles om
nogle faa brudstykker; men Madvig har behandlet det fra
et videre synspunkt, idet han paapeger en væsentlig forskjel
mellem den græske og latinske litteratur. Hos Grækerne
ere de forskjellige stilarter opstaaede paa national basis,
langsomt og successivt, her er derfor tale om en primitiv
litteraturperiode; hos Romerne kvaltes de primitive nationale
spirer ved bekjendtskabet med den i alle retninger
uddannede, fuldmodne græske litteratur, og derfor kom
litteraturgrene hurtigt op hos dem, der hos Grækerne nødvendigvis
skød sent frem. Allerede Livius Andronicus overførte jo
baade eposet og tragedien og komedien paa romersk grund,
saa at det slet ikke bliver underligt, at der allerede omtrent
100 aar efter gjordes forsøg med litteraturhistoriske skrifter,
og Madvig paaviser flere lignende fænomener fra samme tid,
f. ex. at satiredigteren Lucilius behandlede orthografiske
spørgsmaal.
Et mønster paa afvisning af hvad man har kaldt
hyper-kritik, mens det kun er mangel paa kritik, findes i fortalen
til 2den udgave af Ciceros taler, hvor Madvig tilbageviser de
forsøg der den gang vare gjorte, ogsaa af Orelli, paa at
erklære de tre sidste catilinariske taler for uægte. Med
hensyn til de 4 taler efter Ciceros tilbagekomst, som
Markland og Wolf havde erklæret for uægte, delte han længe
denne anskuelse; senere blev han vaklende og udtalte, at
talernes text var daarligt overleveret, men at baade angribere
og forsvarere, istedetfor at søge et sikkert grundlag, havde
ladet sig nøje med at tage texten som den forelaa i
Gru-terus’s ukritiske udgave, at derfor meget var angrebet og
forsvaret som blot tilhørte senere afskrivere, og at Wolf
overhovedet havde taget hele sagen altfor let. Saaledes
udtalte han sig 1842 uden dog endnu at betegne talerne som
ægte1); siden, da det fornødne kritiske grundlag var
tilvejebragt, erklærede han bestemt at de vare ægte, ganske vist
*) Opnsc. II. p. 53.339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
