Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medens nu Madvig fremhæver alle disse mangler hos Livius,
der naturligvis mest træde frem i værkets første bøger, har
han tillige vist, hvad der tjener til undskyldning i det mindste
for endel af dem. For det første var en kritisk
behandling af historien og navnlig af den hele romerske historie
paa den tid et overordentligt vanskeligt, for een enkelt
mand uoverkommeligt arbejde. Man havde ikke nogen fast
og overalt gjældende tidsregning, ikke som nu
chrono-logiske tabeller, ingen let haandterlige bøger til at slaa op
i, registre, landkort el. desl. Desuden fordrede vistnok
den almindelige smag paa Augusts tid netop en fremstilling,
hvor det i traditionen optagne indhold gjengaves i en
elegant form; og det var paa hans tid, da Rom fra en lille
by var voxet op til hovedstaden i et verdensrige,
overordentligt vanskeligt at sætte sig ind ikke blot i de
aller-ældste tiders vilkaar og tilstande, men selv i nærmere
liggende, naar politiske forhold eller institutioner, der den
gang havde spillet en stor rolle, vare forsvundne. Ikke blot
den saakaldte civitas sine suffragio var paa Livius’s tid
ufor-staaelig, men forbundsfællekrigen (overhovedet, som Madvig
plejede at udhæve, et hovedvendepunkt i Roms historie)
maatte gjøre det vanskeligt at opfatte forskjellen mellem
Italiens beboeres politiske stilling i en ældre tid. Hertil
kommer, at den antike historieskrivning overhovedet ikke
kjender til nogen egentlig forfatningshistorie, idet den
væsentligt gaaer ud paa fremstilling af personlige og individuelle
handlinger og søger at faa de almindeligere folkebevægelser
ind derunder. Man havde jo i det hele ikke nogen klar
forestilling om visse gamle institutioners langsomme og
successive udvikling, men vilde have alt henført til bestemte
individer, som Lykurg, Romulus, Numa. Medens dette og
mere forklarer og undskylder Livius’s mangler, gjør det dem
naturligvis ikke mindre. Ligesom nu for republikens tid
vore kilders omfang og værd er meget forskjelligt, gjælder
det samme ogsaa for kejsertiden, hvilket det vil være
overflødigt at paavise i det enkelte; kun maa det anføres, at
for tiden efter Hadrian ere kilderne i det hele meget
tarvelige; men fra denne tid kunne vi her se bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
