Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Masser og over 190 centurier, efter hvilken afstemningen
paa centuriatcomitierne fandt sted, var, som vi vide af de
gamle forfatteres vidnesbyrd, helt ophævet i den senere tid,
idet der da afstemtes efter en ejendommelig combination af
klasse- og centurie- og tribusinddeling. Naar og hvorledes
var nu denne indgribende forandring foregaaet? Den maa,
siger Madvig, være skeet ved en eller et par
hovedforandringer; den maa være foregaaet inden den anden puniske
krig, under hvilken den nye inddeling omtales som
be-staaende; men videre siger han ikke, fordi bestemte
vidnesbyrd mangle, og han afviser Niebuhrs forsøg paa at
henføre den til et bestemt aar. Disse exempler maa være nok;
enhver, der har læst værket i dets helhed eller et større
afsnit deraf, vil vide, hvor tit vendinger forekomme som:
herom vides intet, til at angive dette savne vi paalidelige
midler, dette punkt er uklart, her opstaa tvivl og
spørgs-maal som vi maa lade ubesvarede, o. dsl.
Men, som ovenfor sagt, der er ogsaa punkter, hvor
Madvig griber rettende og supplerende ind i overleveringen.
For nu ikke at tale om hans udvikling af grundforholdet
mellem patriciere og plebejere eller hans lære om agerpublicus,
hvor, hvad han selv siger, allerede Niebuhr havde vist vej,
vil jeg blot minde om hans fremstilling af civitas sine
suf-fragio, og lidt udførligere omtale hvad han lærer om
senatorcensus i republikens ældre tid. En udtrykkelig angivelse
om at der var en saadan, findes først ved overgangen til
monarchiet, og man har paastaaet at den aldeles ikke
havde fundet sted i ældre tid, hvorved man dels har støttet
sig til de bekjendte fortællinger om fattige senatorer fra
republikens første tid indtil Regulus, dels til en ytring af
den ældre Plinius, at fra den tid, da man havde begyndt
at vælge senatorer og dommere efter formueshensyn, og
formue var det der mest ansaaes for en pryd for
einbeds-mænd og hærførere, var det gaaet tilbage med sædeligheden.
Madvig derimod hævder at der fra gammel tid maa have
været en senatorcensus; han støtter dette for det første paa,
at romerstatens timokratiske karakter viser sig allerede fra
gammel tid af i klasseinddelingen, og at vi ikke i hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
