- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
119

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men hvor der er tale om en med romerstatens karakter
stemmende institution, der fremsætter og hævder han en
anskuelse ikke blot uden udtrykkeligt vidnesbyrd i kilderne,
men selv mod et saadant, naar kildernes beskaffenhed
overhovedet opfordrer til tvivl om deres paalidelighed, som i det
omtalte tilfælde naar sølvaldernes forfattere af misfornøjelse
med deres tid lade sig henrive til en uhistorisk lovprisning
af fortiden.1)

Jeg vil anføre endnu et exempel, hvor med hensyn til
et enkelt individs sociale stilling vidnesbyrd staaer mod
vidnesbyrd. I den før nævnte afhandling om den romerske
hærs befalingsmænd er det mod en tidligere gængs
opfattelse bevist, at der i republikens tid var en med hele
den timokratiske forfatniDg sammenhængende meget skarp
adskillelse mellem underofficerspersonalet og de højere
officerer, saa at navnlig under lovlige tilstande en menig
soldat ikke efter at være bleven centurion kunde avancere til
krigstribun, end sige højere op, idet man for at naa denne
stilling maatte være romersk ridder. Men nu fortælles der
om Marius, der som bekjendt var consul 7 gange, hos Seneca,
Plinius og Juvenal, at han havde begyndt sin krigstjeneste
som menig infanterist. Paa den anden side siger Vellejus
udtrykkeligt at han var af ridderstand, Plutarch fortæller
at han ved en mønstring fremtraadte med hest og mulæsel
i god stand, hvilket tyder paa ridderen, og Diodor siger at
han ved en vis lejlighed blev overseet af andre officerer,
fordi man mente at han havde været public anus, atter et
kjendetegn paa ridderen. Naar nu Madvig foretrækker disse
tre forfatteres vidnesbyrd for hines, er det ikke fordi de ere
historikere (ti alle tre have de begaaet betydelige fejl), men
fordi deres fortælling har hele den romerske forfatnings
analogi for sig.

Hvis Madvig istedetfor det foreliggende strængt
systematiske værk havde villet skrive en romersk historie, hvor

*) Naar jeg har dvælet saa længe ved spørgsmaalet om census for
senatorer og embedsmænd, er det ogsaa af den grund, at
Momm-sen har udtalt lige den modsatte anskuelse; se Römisches
Staatsrecht 1 S. 400 (1ste Ausg.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free