Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forholdet mellem de to værker i det hele, og flere steder i
bogen selv om enkeltheder.
At et værk som det omtalte ikke kunde skrives uden
stor interesse for selve gjenstanden, er indlysende; men da
Madvig ogsaa optraadte som activ politiker og havde ord
for at være conservativ, ligger det spørgsmaal nær, om
værket ogsaa er skrevet med sympathi for den i saa høj
grad conservative stat og forfatning. Jeg troer ikke, at
dette spørgsnlaal kan besvares med et nbetinget ja.
Madvig saa i romerstaten og romerriget, for at bruge hans eget
ord, et stort fænomen; han mente, at romerfolket med kraft
og dygtighed under elementære former havde samlet et
stort rige og derved bragt nødvendigheden af en ny skikkelse
til gjennembrud, og ansaa det for en taknemmelighedsgjæld
at bringe det til bevidsthed, hvad det havde virket.1) Men
dette er noget andet end sympathi, en følelse, Madvig
overhovedet vist ikke har haft for nogen antik statsform. Jeg
vil nu her ikke tale om, hvad han altid fremhævede, at
den antike frihed var kjøbt med slaveriet; aldeles bortseet
herfra, var der i alle de enkelte staters forfatninger, om
ikke paa deres første trin, saa i deres udvikling, og navnlig
paa den tid hvor de for os fremtræde fyldigst, noget
hvormed han ikke kunde sympathisere. Ganske vist tiltalte den
romerske opfatning af individets forhold til staten ham
mere end den spartanske, hvor „staten paa det
fuldstæn-digste og strængeste gjennemførte den enkelte borgers
underkastelse og ophævede eller helt udelukkede privatlivet,
men hvor saa ogsaa individerne, der ikke maatte udvikle sig
alsidigt, reve sig løs og søgte erstatning i herredømme og
magt og snart ogsaa i materielle goder og rigdomme“2),
mens derimod i Rom staten vel holdt individet under stræng
disciplin, men paa den anden side værnede om dets ret og
anerkjendte dets krav paa denne rets beskyttelse i person
og paa ejendom.3) Paa den anden side tiltalte vel ogsaa
*) Blik paa Oldtidens Statsforfatninger s. 5.
3) Smstds. s. 10.
3) Smstds. s. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
