- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
122

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den nævnte strænge disciplin ham mere end den
egen-raadighed og mangel paa lydighed, der karakteriserede
Athenæerne, da demokratiet begyndte at udarte1); men den
aristokratiske forfatning formaaede jo heller ikke at holde
udartningen borte, og Madvig betragtede vist ikke
bestikkelsen ved valgene, ophidselsen af pøbelen ved lejede bander
eller misbrugen af de nedarvede former2) med større
sym-pathi end Athenæernes forfængelige glæde ved at sidde i
folkeforsamlingen og høre sig smigrede og fatte beslutninger
uden at bekymre sig synderligt om deres udførelse.1) Det
er muligt, at han, naar der skulde vælges mellem to onder,
foretrak det romerske timokrati for den raa opfatning af
ligheden, der i Athen viste sig overfladisk i besættelsen af
embeder ved lodkastning1); men at den timokratiske
statsordning i og for sig skulde have haft hans sympathi, vil
næppe nogen tro, der har kjendt ham, og han selv har flere
steder forvaret sig mod en saadan antagelse.3)

I de græske forbundsforhold før den makedoniske tid
fandt han hos lederne en idelig mistroisk paapassen og et
irriterende lunefuldt overmod, der maatte spore de ringere
stillede til løsrivelse, saa meget mere som de vare af samme
folk og stamme som de mægtigere; i modsætning hertil
maatte han vistnok i det tilsvarende romerske forhold
aner-kjende den store fasthed og conseqvens, hvormed, naar først
det enkelte folks underkastelse var afgjort, det hele
behandledes ligeligt og i de indre forhold overlodes til sig
selv, naar det roligt bøjede sig for den utvivlsomme
overmagt.4) Men den romerske provinsbestyrelses forkasteliglied,
navnlig i republikens sidste tid, har han selv skildret med
stærke træk ; jeg behøver her ved en saa almindelig
be-kjendt gjenstand ikke at gjengive hans skildring i det enkelte,
hellere vil jeg anføre følgende ord, der give en vejledning
til opfattelse af hans betragtning af statsforholdenes historie

’) Blik paa Oldtidens Statsforfatninger s. 9.

2) Den romerske Stats Forfatning 1 s. 225.

3) „Med det gjennemførte timokrati kunne vi ikke let forsone os.“
Univ. indbydelsesskr. 1864 s. 65. Jfr. Den rom. Stats Forf. 2 s. II.

4) Blik paa Oldtidens Statsforfatninger s. 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free