- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
127

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dem (og lian an saa det netop for vigtigt, ikke blot at
afvise men med dialektisk skarphed at modbevise det gale)
har han selv opstillet en række positive betragtninger, alle
udgaaende fra een grundtanke: at sprogets opgave er at
være meddelelsesmiddel imellem fornuftvæsener, og at det
fra sin første oprindelse og gjennem hele sin udvikling er
et værk af den menneskelige aand, udgaaet fra og
bestandig baaret af en trang til meddelelse paa den ene side og
til forstaaelse paa den anden. Det gamle sjjørgsmaal : om
sproget er blevet til ifølge naturen eller ved sætten (q>wm
% -â-évai), besvares saaledes, at begge sider komme til deres
ret: sproget er opstaaet ved én saadan sætten som laa i
den menneskelige naturs væsen.

Maaske vil det synes underligt, at Madvig, der ved
spørgsmaal henhørende til staternes eller litteraturens
historie saa bestemt holdt paa at gaa ud fra det historisk
givne og med den største varsomhed behandle de perioder
hvor traditionen svigter, at han her har givet sig i kast
med et forud for al tradition liggende fænomen som sprogets
oprindelse; men han har selv udtrykkeligt sagt, at her er
et punkt, hvor en detaileret udmalen af hvad der ligger
foran al historie aldeles ikke hører hjemme, men hvor dog
grundtrækket af acten og derved dens mulighed maa
angives. *)

Hans tankegang her er omtrent følgende:
Menneskenaturen kræver meddelelse, og som stof til at danne et
meddelelsesmiddel frembyder lyden sig naturligt, fordi den
frembringes af mennesket selv, uafhængig af ydre redskab
eller erhvervet færdighed, og i sin opfatning er underkastet
de færreste betingelser, og fordi den, ogsaa før der er tale
om sprog, fremkaldes som en naturlig reaction mod ydre
indtryk og virkning af sanselig fornemmelse, fordi den kan
nedsættes til et blot tegn, og fordi den alene kan lade
forestillingerne træde adskilte og dog forenede frem i eet
moment. Naar altsaa et individ i samværen med flere havde
modtaget et stærkt indtryk af et sanseligt fænomen, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free