Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Al forskning over sammenhængen mellem ordenes betydning,
selv i de mest udviklede sprog, fører til at opfatte den til
det sanselige knyttede forestilling som den første.
Sprogdannelsen blev naturligvis ikke staaende ved udtryk for de
enkelte forestillinger; den væsentlige opgave var at
fremstille disse enkeltforestillingers forbindelser til anskuelser
hvori det forestillende væsen bevægede sig. for at anskuelserne
paa samme maade som enkeltforestillingerne kunde opfattes
og efterdannes, eller med andre udtryk: opgaven var af ord
at danne sætninger. Men jeg vil ikke prøve paa at følge
Madvigs fremstilling af dette sprogdannelsens trin eller af
de derpaa følgende i det enkelte; jeg er bange for at det
ikke er lykkedes mig at gjengive det hidtil meddelte
tilfredsstillende; indholdets vanskelighed maa tjene til min
undskyldning.
Jeg skal nu forsøge mere frit at gjengive enkelte punkter
af Madvigs hele sprogbetragtning. Der er et fænomen hvorpaa
han stadigt henledede opmærksomheden, at der i sprogene
benyttes forskjellige midler til at naa det samme maal, og
at det samme middel kan anvendes til at naa forskjellige
maal; og dette kan iagttages baade ved at sammenligne
forskjellige sprog, og ved at betragte det samme sprog til
forskjellige tider, ja selv det samme sprog paa een tid.
Betragte vi den maade hvorpaa de forskjellige tider udtrykkes
paa græsk, finde vi reduplication anvendt i stor udstrækning
ved dannelse af perfectstammér, langt sparsommere ved
præsensstammer, endelig i den homeriske sprogform ved
aoristdannelser. Til betegnelse af det fortidige bruges
regelmæssigt dels en foran sat stavelse, dels vocalforlængelse,
dog saaledes at visse verber af fonetiske grunde maa
undvære begge dele, og i den ældste tid viser sig her i det
hele vaklen. Se vi særligt paa aorist, da kan der næppe i
tidsbetydning paavises nogen forskjel mellem inoirpa, thnor
og lyvav, mens maaden hvorpaa disse ord ere dannede er
forskjellig; i passiv indtræder en hel ny formation, men
svarende til alle tre active: Inoiiftrp, iUUp&rp, È^vâad-rfv. Paa
den anden side betyder 2oixqnr>/ tovto noupat jeg troer
at Sokrates har gjort det, ßovi.ofiat Suxqûtij tovto noi>4<Tm jeg
Nord, tidakr. f. filol. Ny række. VIII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
