Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cave ne cadas betyde ganske det samme, ligesom dici non
potest quin hoc Ua sit og negari non potest quin hoc
ita sit.
Mod hele denne gængse betragtning af formrigdom som
et fortrin ved et sprog er Madvig traadt meget bestemt op;
enhver vurdering af det ene sprogs fortrin for det andet,
der skulde bygges herpaa, har han bestemt afvist. Naar
vi sige: jeg gav drengen bogen, udtrykke vi vor mening
ligesaa tydeligt, som naar en Tysker siger: ich gab dem
knaben das buch, og selv Tyskerne maa jo bruge uns og
euch baade som accusativ og som dativ. Brugen af
selvstændige ord (som hjælpeverber, adverbier og præpositioner),
ordstillingen, men fremfor alt den nødvendige forudsætning
for sproget overhovedet, den hørendes trang og villie til
forstaaelse samt hensyn til sammenhængen, erstatter
fuldkomment de manglende bøjningsformer. Vi have ikke
Grækernes og Romernes forskjel mellem datid og egentlig
fortid; men f°r ikke tale om at denne i mange tilfælde
synes at forsvinde, have vi ikke i vendinger som: jeg sad
og skrev, da min broder bankede paa døren, eller: jeg var
ved at overveje hvad der skulde gjøres, men blev forstyrret
ved et uventet besøg, have vi ikke her lige saa gode udtryk
for den imperfecte handling som de med deres scribebam
og foxônow V Hvad særligt hjælpeordene angnaer, har
Madvig fremhævet, at selv de formrige sprog jo ingenlunde
kunne undvære dem og tit bruge dem overflødigt, hvor en
enkelt casus var nok : man siger Romam proficisci, men in
Italiam, man siger scribere magna cura og curn magna cura ;
man har en enkelt form for det active perfectum, men maa
lade sig nøje med en sammensat for det passive, osv.
At det ene sprog skulde være mere logisk end det
andet, navnlig de formrige mere end de formløse, benægtede
Madvig bestemt; „den skarpeste tænkning (for at bruge hans
egne ord) lader sit indhold lige saa let og uhindret, hvad
grammatiken angaaer, henstrømme gjennem engelsk, det
europæiske sprog, der viser den største simpelhed i form,
som igjennem det relativt formrige tyske eller det græske“ ;
men deraf følger ikke, at han ansaa logiken for at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
