- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
139

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i hvilke den klassiske litteratur-periodes sprogbrug læggos
til grund for fremstillingen; selv har han siden erkjendt at
de begge vare for omfattende til dette brug, og givet et
udtog af den første; den anden lod han beholde den
oprindelige størrelse, men udtaler i fortalen til den sidste tyske
udgave, at den egentligt mere passer for filologer og lærere
end for disciple. Forøvrigt vilde hele anlæget være blevet
det samme, hvis begge fra begyndelsen vare skrevne kun i
et videnskabeligt øjemed; men naturligvis vilde der dels
være blevet taget mere med, dels den dogmatiske form vel
for en del være veget for en mere ræsonnerende behandling.
Baade da den latinske grammatik udkom og senere er det
blevet bebrejdet Madvig, at han ikke havde taget mere
hensyn til den historiske sprogforsknings resultater, men f. ex.
beholdt de gamle 5 bøjningsmaader for substantiverne og 4
for verberne. Han har i nogle bemærkninger, der udkom
kort efter selve bogen, gjort rede for dennes plan i det
hele og i mange enkeltheder, og bl. a. afvist ogsaa hin
anke. At den latinske bøjning baade i nomina og verber er
udgaaet fra to grundbøjningsmaader, anerkjendte han og
har udtalt det i selve grammatiken; men i den historiske
udvikling var sproget kommet ud over den oprindelige tohed,
og det var det historisk udviklede sprog hvis bygning han
vilde fremstille. Forøvrigt vil man paa flere steder finde den
historiske sprogforsknings resultater benyttede, men med
varsomhed. Den græske syntax, hvis gjenstand var langt
mindre bearbejdet, indeholder uden tvivl mere nyt og
ejendommeligt end den latinske; ogsaa den ledsagede Madvig
med en særskilt lille bog, hvori han med stor lærdom har
behandlet mange enkelte punkter, ikke uden skarp polemik
navnlig mod G. Hermann. Allerede i Madvigs ældre skrifter
var hans misfornøjelse med denne filolog glimtvis traadt
frem1), men her samt i hans program om den antike
metrik og i Adversaria Critica viser den sig i sin fulde styrke.
Han betragtede Hermann som en meget begavet mand, der
i sin første forfatterperiode i sin betragtning af sproglige

’) Ep. ad Orell. p. 77, Ann. ad Cic. Finn. III § 49.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free