- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
145

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

selv har han i nye udgaver af sine bøger tit ændret
enkeltheder, naar den fortsatte prøvelse fremkaldte tvivl hos ham
om deres rigtighed, og han har ikke blot paa et senere
standpunkt rettet steder i de gamle texter, som han før
havde anseet, for rigtigt overleverede, men ogsaa taget
ændringsforslag tilbage eller indsat andres istedetfor sine
egne. Hans kritik var lige saa vel rettet mod hans egne som
mod andres anskuelser. Men de mangfoldige tvivl, som dels
overleveringens ufuldstændighed dels den fortsatte
granskning maatte vække om mange enkeltheder, medførte ikke
for ham uogen tvivl om videnskaben i dens helhed. „De til
et vist omraade indskrænkede historiske tvivl af tydelig
tilfældig anledning ængste og forstyrre ikke den
videnskabelige bevidsthed i betragtning af den hele gjenstand“, har
han sagt med hensyn til den antike metrik1), og paa samme
maade har han udtalt at tilliden til den almindelige
sprogbetragtnings rigtighed ikke forstyrres derved, at hele store
ætter af sprog endnu ere utilstrækkeligt eller slet ikke
kjendte og beskrevne.2) Gjennem det uafbrudte
tankearbejde var han kommen til en sikker tro paa sin videnskabs
realitet i det store, hvor mange tvivl der end blev tilbage i
det enkelte. Men den almindelige erkjendelse trænger til at
befæstes, og af de tvivlsomme punkter er der dog vel altid nogle
som kunne klares; derfor vedblev han at studere, at
indsamle ny viden, fornye den gamle, og bearbejde baade den
gamle og nye. Havde det været ham om berømmelse at
gjøre, kunde han for længe siden have slaaet sig til ro
paa de vundne laurbær. Han havde tidligt vundet
aner-kjendelse ogsaa i udlandet: 1836 blev han medlem af
Berliner-akademiet, og da Oehlenschläger 1844 i München talte
med Kr. Thiersch, sagde denne om Madvig: „Der ist unser
gröszter Lateiner“.

Men Madvig var ikke blot, klassisk filolog. Allerede
hans almindelige sprogvidenskabelige betragtninger gaa jo

’) Universitetets indbydelsesskrift 1867 s. 5,

2) Nordisk Tidskrift 1881 s. 486.

Nord. tidskr. f. filol. Ny række. VIII. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free