Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud over den klassiske filologis græuser, og hans tanker
vendte sig ogsaa paa andre omraader ud over denne. Der
var tider i hans liv, har han selv sagt, da han ønskede at
sige den helt farvel for at overlade sig til andre
tankeretninger, men han blev tro mod det valg, han havde gjort
i sin ungdom, pligttro som han overhovedet var. Heldigvis
var hans begavelse saa stor, at han dog fik tid til ogsaa at
tilfredsstille den videre gaaende trang. Jeg vil ikke dvæle
nærmere ved, at han i en fremrykket alder begyndte at sætte
sig ind i den højere mathematik, og at han fulgte med
naturvidenskabens fremskridt; væsentligt var det dog
menneske-aanden og menneskelivet der fængslede hans tanke. Han
vedblev at følge den historiske litteratur, og navnlig læste
han i den senere tid gjerne saadanne skrifter, hvor mere
eller mindre fremragende personligheder i den nyere tid selv
havde givet bidrag til deres tids historie, men over de
mange individuelle træk glemte han heller ikke her det
hele, folkenes og staternes skjæbner, den ene tidsalders
forhold til den anden. Og ved siden af historien fordybede
han sig i spørgsmaalene om menneskets forhold til
tilværelsens inderste grund og ophav. Ogsaa her, ligesom i
sin specielle videnskab, var han vel bekjendt med hvad
tidligere tænkere havde udtalt, men han bevarede sin frihed
ogsaa her; hvad han selv har sagt om Poul Møller: „Han
havde ladet sin tanke selvstændig følge saavel den græske
som den tyske filosofiske spéculation, men skolemæssig
havde han ikke givet sig i tugt“1), det gjælder ogsaa om
ham ; istedetfor tysk kunne vi gjerne sætte europæisk, ti
han fulgte ogsaa med den franske og engelske filosofi. Hans
filosofiske studier gaa meget langt tilbage i tiden, og i
skrifter fra en vis periode af hans forfattervirksomhed vil man
i udtryksmaaden træffe paavirkning af Hegel, hvem han
ogsaa selv flere steder nævner, idet han snart slutter sig
til, snart opponerer mod hans anskuelser. Han vidste at
der her, endnu mere end paa de særskilte videnskabers
’) Um Skandinavismens Forhold til den almindelige Cultnr s. 24,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
