- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
148

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark har haft i vort aarhundrede, Rask og
Wester-gaard, elskede lian sit fædreland inderligt; han elskede det,
ikke fordi han fandt det bedre end andre eller dets sprog
fortrinligere; men fordi han elskede landet som sit
fædreland, glædede han sig over, at ogsaa det havde ydet sit
bidrag til menneskeslægtens udvikling, og at dets sprog
tilfredsstiller tankens og følelsens trang, at det er livskraftigt
og modtageligt for højere udvikling. Han vidste, at i
tidernes løb nationaliteter ere forsvundne, tildels knuste ved
vold fra de mægtigeres side, at dette brutalitetens værk
fortsættes endnu den dag idag, men han troede næppe, at
det bestandigt skulde være saa. Han ansaa det ganske vist
for rimeligt, at sprogdannelsen er udgaaet fra forskjellige
punkter, og jeg troer ikke, at han fandt noget urimeligt i
den tanke, at ogsaa menneskeslægten er fremkommen paa
forskjellige steder, at vi ikke nedstamme fra eet par. Men
at menneskeslægten, hvorledes dens første oprindelse end
har været, dog er een, det var hans faste overbevisning, og
det glædede ham, at denne tanke efterhaanden fandt
udbredelse; han haabede, at den skulde finde det endnu mere
og virke kraftigere i fremtiden. Det er ikke fra
Grækenland, at denne tanke skriver sig, om end græske vise i en
senere tid have haft den; den er udtalt tidligere i Palæstina,
og det er i religionsformer udgaaede herfra, at den er
kommen til Europa; kan det antages, at den vil uaa over
hele jorden netop knyttet til disse former? Jeg skal
meddele uden nogen commeutar, hvad Madvig skrev derom til
mig i januar 1874: „Der er en betragtning, der i den
senere tid beskæftiger mig endel, over menneskeslægtens
slægtsbevidstheds udvidelse og opklaring, hvori vi ere
komne saa langt ud over Grækerne; men hvorledes kunne,
for blot at berøre det ydre omfang, forestillinger, der
ere fødte under en snæver horizont, undgaa at sprænges
i kampen under den uhyre udvidede? Hvorledes kan
det, der samler sig om Sinai og Bethlehem, livskraftigt
og fyldigt gjøre sig gjældende, naar hele jorden skal
omspændes?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free