Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(1848). Af litteraturhistoriske afhandlinger kan anføres J. L.
Heiberg’s disputas De poëseos dramaticæ genere hispanico,
prœ-sertim de Petro Calderone de la Barca (1817), Meisling’s
indledning til hans oversættelse af Gozzi’s Dramatiske Æventyr
(1821), Paludan-Miiller’s Undersøgelse om Machiavelli som
Skribent iscer m. II. t. Bogen om Fyrsten (1839), Grimur
Thomsen’s afhandling Om den nyfranske Poesi (1843), L. Â.
Rothe’s Undersøgelset• om Holger Danske (1847), Louise
Westergaard’s forsøg på at skildre Den franske Tragedies
national-poetiske Charakteer (1853) og endelig P. L. Møller’s
prisafhandling Det nyere Lystspil i Frankrig og Danmark (1858).
Af oversættelser er også forskellige at anføre, f. eka. Cervantes’s
Don Quijote og Fortællinger overs. af Ch. D. Biehl (1776 — 77,
1780—81), Straparola’s æventyr overs. af J. C. Riise (1818),
Gozzi’s dramatiske æventyr og maskekomedier overs. af
Meis-ling (1821, 1825), Camoëns’s Lusiade overs. af H. Luudbye
(1830), ikke at tale om ældre arbejder som Arrøbo’s
Hexaë-meron (bearbejdelse efter Dubartas), Søren Terkelsen’s Astrea
(efter Honoré d’Urfé) osv. Arbejder af mere almindeligt,
historisk og kulturhistorisk indhold som Estrup’s Bemærkninger paa
en Beise i Normandiet i Efteraaret 1819 („Samlede Skrifter“ III,
1—125), Clauswitz, Skildringer og Beiseoptrin fra Tyrkiet
(heri en del iagttagelser fra Rumænien; trykt i C. Molbech’s
tidsskrift II, 1828, s. 102 ff.), Schiera’s Den italiske
(romanske) Folkestamme (Europas Folkestammer I, 168—-373) o. a.. bør
heller ikke glemmes. Af danske forskere efter 1859 nævnes kun
G. Brandes, T. Sundby, V. Thomsen og anm. ; også her er
uatur-ligvis flere navne at tilføje; hvorfor nævnes f. eks. ikke C.
Rosenberg, hvis disputas, Bolcmdskvadet (1860), netop i den senere tid
har tiltrukket sig fremmede romanisters opmærksomhed? Men
jeg skal ikke fortsætte med yderligere bibliografiske notitser.
Flere af de anførte bøger har jo nu kun historisk interesse1)
og må nærmest betegnes som dillettantmæssige forsøg, men de
viser dog tydeligt, at det her hjemme ikke helt har manglet
på interesse for romanske studier. Jeg skal henstille til svenske
kollegaer at supplere Gröber’s ligeledes mangelfulde oplysninger
om svenske arbejder.
Værkets anden afdeling omhandler den romanske filologis
kilder, og deres behandling. De skriftlige kilder er behandlet
(s. 155—96) af den bekendte palæograf Wilhelm Schum, der
kort og præcist har givet en fremstilling af skriftens udvikling
fra den tidlige middelalder til renaissancen og hertil knyttet
endel bemærkninger om dokumenters og andre håndskrifters ud-
’) Om studiet af de nyere sprog i tiden før 1800 skal jeg henvise til
N. M. Petersen, Den danske literaturs historie 2 III, 270—271, IV
218, V b, 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
