Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gesprochenen Rede; hier vielmehr ein Nebensatz, abhängig nicht
zwar von einem Zeitwort, wohl aber vom Affekt, der in Geberde
und Gestus zum Hörenden spricht. Der französische Subjonctif
ist daher ausschliesslich Modus des abhängigen Satzes" (s. 214).
Men når han dernæst fortsætter: „Er ist immer auch nur eines
Sinnes, Gegensatz des Indikativs“ turde dette, i det mindste for
det moderne sprogs vedkommende, være noget tvivlsomt. Dels
kan jo her undertiden subj. og indik. anvendes aldeles i flæng
(smig. „c’est le mieux que vous puissiez faire“ og „voilà le
meilleur éloge qu’on peut faire d’un livre“), dels er subjonctifs
anvendelse i flere tilfælde kun begrundet i en analogidannelse;
lydlig overensstemmelse (fut, fût etc.) kan vel også have
bidraget til, at forskellen er blevet noget udjævnet. - Dog skal jeg
ikke komme ind på flere enkeltheder, men kun tilføje, at, de
bibliografiske angivelser ikke altid er fuldstændige eller heldige;
på s. 213 omtales kun Wiggers men ikke P. Förster,
Spanische Sprachlehre (Berlin 1880), ligeledes tages der intet hensyn
til Purnnul, Grammatik der rumänischen Sprache (Wien 1864;
en ny bearbejdelse af Is op es cul er udkommet i Ozernowitz
1882); s. 217 er glemt Vieira, Grande diccionario portuguez
(I—V, Porto 1871 — 75) osv. S. 245 forklares gfr. setmedi rigtig
som en folkeetymologisk form for samedi (sabbati dies), i
modsætning til K. Hofmann, der mener, at ordets oprindelse er at
søge i septima dies (Rom. For. II, 355).
A. Tobler gør tilsidst rede for „den filologiske forsknings
metodik“ (p. 251—280) gennem en karakteristik af tekstkritik,
litterær kritik og hermeneutik; dette sidste afsnit er, som alt,
hvad der kommer fra den berømte sprogforskers hånd, smukt
ordnet og indholdsrigt og vidner om hans alsidige kundskaber,
men det er vel et spørgsmål, om mange andre end netop hans
landsmænd vil have tålmodighed nok til at arbejde sig igennem
alle disse almindelige betragtninger; jeg fatter i det hele taget
ikke nytten af al den systematiserende og rubricerende metodik.
Det er med en varm tak til Gröber for det betydelige
arbejde han her har præsteret, at jeg slutter denne foreløbige
anmeldelse ; såsnart den næste levering er udkommet, håber jeg
at kunne gøre udførligt rede såvel for den som for endel punkter
i indledningen, jeg denne gang ikke har kunnet få plads til at
omtale. Hermed være Gröber’s Grundriss på det bedste anbefalet
medforskeres opmærksomhed. *)
Kbhvn, i juni 1886.
Kr. Nyrop.
‘) Af trykfejl har jeg kun noteret følgende: s. 16,3 1. Galepino; s. 21,16
1. Tury; s. 41,42 1. Bréquigny; s. 63,« 1. Du Guesclin; s. 67,35 1.
Talbot; s. 76,20 1. Jasmin; s. 109,17 Norwegen 1. Schweden; s. 109,.’)
1 A. Morel-Fatio; s. 137,82 I. Consiglieri; s. 173,6 1. Sainte; 8.224,30
1. S. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
