Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undervisning. Schütz har i sin Kommentar omhyggelig
begrundet den, og den findes nu foruden i hans Text ogsaa i
Doederleins og Hirschfelders, derimod ikke i Ritters,
Krügers eller Lembckes. Til med Hitzig, A. Nauck og L.
Müller at forkaste Ordene quicquid negat alter, et
alter, annuimus pariter, hvor det første Led
selvfølgelig er = negamus pariter, finder jeg lige saa lidt som
Schütz nogensomhelst Grund.
I, 12, 21 fgg.:
Verum seu pisces seu porrurn et cæpe trucidas,.
Utere Pompeio Grospho cet.
I det Væsenlige overensstemmende med den
almindelige, fra Torrentius stammende Forklaring af Ordene seu
pisces .... trucidas bemærker Lembcke, at Meningen
er „hvad du saa lever af“, og at der i trucidas „ligger
en Spøg med Empedokles’s Lære om Sjælenes Vandring
gjennem Dyr og Planter, hvorefter det altsaa var et Mord,
hvad enten man nærede sig af dyrisk eller af Planteføde“.
Empedokles havde nu rigtignok i sit Digt om Naturen
fortalt om sig selv, at han oprindelig havde været en Gud,
men paa Grund af et i Hidsighed begaaet Mord var bleven
udstødt fra Himlen og derefter afvexlende havde været
Plante, Fisk, Fugl og endelig Menneske, for derpaa efter
tilendebragt Soning og Renselse som en af Menneskehedens
Velgjørere atter at gaa over til Guderne; men forøvrigt var
han ingenlunde Tilhænger af Pythagoras og hans Lære om
Sjælevandringen. At heller ikke Horats i de to nærmest
foregaaende Linier, hvor han omtaler Empedokles, har tænkt
paa Fictionen om hans Sjælevandring, men paa hans langt
vigtigere Lære om ydia og vbïxoç som Tilværelsens Principer,
fremgaar tydelig nok af Udtrykket rerum concordia
discors i V. 19. Desuden vilde den formentlige Spøg først
faa nogen rigtig Betydning, dersom Iccius, til hvem Brevet
er skrevet, saaledes som Orelli og de senere Bearbejdere
af hans mindre Udgave have antaget, selv var Pythagoræer
og troede paa Sjælevandringen, idet Horats da drillende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
