Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
henter paa samme Vægtskaal, begaar man i Grunden samme
Fejl, som naar man, fordi Olivenen og Nødden begge ere
Frugter, hvoraf der presses Olie, deraf vil slutte, at hvad
somhelst der kan udsiges om den ene af disse Frugter,
ogsaa gjælder om den anden“. Men man kommer herved i
Forlegenhed med de næstfølgende to Linier. Thi hvor
fejlagtig Slutningen end er, berettiger dog end ikke den videst
førte Conséquents af deu til den Paastand, at Romerne
endnu paa Horats’s Tid ogsaa i Maleri, Musik og Athletik
endog skulde overgaa Grækerne. For at slippe igjennem
dette logiske Skjær har man nu enten i Forbindelse med
den foran anførte Forklaring eller — som Krüger og
Lembcke — uafhængigt af den villet have Sætningen
for-staaet som et almindeligt Mundheld om en hvilkensomhelst
urimelig Paastand („manifesta negare“ er Porphyrios
Udtryk), saa at der f. Ex. lige saa godt kunde have staaet:
„saa er hvidt sort og sort hvidt“. Man har imidlertid
intet andet Sted kunnet paavise et saadant Mundheld,
hvor netop Benægtelsen af det haarde som haardt skulde
være brugt som almindeligt Udtryk for det urimelige, ogselv
bortset herfra forekommer det mig, at Horats, ihvorvel han
forudskikker „saa kunne vi fatte os i Korthed“, dog har
gjort altfor kort Proces, idet Sætningen saaledes forstaaet
ikke indeholder nogensomhelst Antydning af, hvorfor
Slutningen fra Grækerne til Romerne just er saa urimelig. To
af de nyere Forfattere, Doederlein og Ribbeck, have nu
heller ikke villet tage denne sidste Forklaring for god, men
hvad de have sat i Stedet, er rigtignok efter mit Skjøn
endnu uheldigere end det, de forkaste. Doederlein sætter
Spørgsmaalstegn saavel efter duri i V. 31 som efter
unc-tis i 33 og tænker sig saa det første Spørgsmaal besvaret
med „Jo visselig“, det andet med „Nej langtfra“; men
allerede Spørgeformen i og for sig stemmer kun daarligt med
det foregaaende non est, quod multa loquamur;
Ribbeck vil med sædvanlig Vilkaarlighed have Versene 32 og
33 henüyttede mellem 107 og 108; men da der umiddelbart
foran 107 har været Tale om den romerske
Folkecharak-ters overvejende Retning mod det nyttige og lucrative,
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
