Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne de ingenluude siges derved at være komne paa deres
rette Plads. De mig bekjendte Fortolkere fejle nu, saavidt
jeg skjønner, alle deri, at de intet Hensyn have taget til
den overførte Betydning af durus, der, hvor Talen er om
Litteratur eller Kunst, bruges som Betegnelse for det
formløse, raa og plumpe, altsaa netop det, som Horats, der ved
Siden af ingenium altid kræver doctrina og ars, allermest
dadlede hos de ældre Forfattere, og som bragte ham til i
det Hele at undervurdere deres Frembringelser ligesaa
meget, som hans Modstandere, de æsthetiske Chauvinister,
overvurderede dem. I denne Betydning bruger han ogsaa
det tilsvarende Adverbium allerede lidt nedenfor, V. 66,
hvor han netop med Hensyn til Bedømmelsen af de gamle
romerske Digtere erklærer sig enig med den, der
„plera-que dure dicere credit eos“, og medens han (Sat. I.
4, 8) erkjender, at hans Forgænger som Satiriker, Lucilius,
var facetus og emunctæ naris, tilføjer han dog som
Dadel, at han var du rus componere versus, ligesom
det ogsaa væsenlig var dette samme „haarde“, der gav ham
Anledning til hans gjentagne Klage over de romerske
Digteres endnu paa hans Tid almindelige Ulyst til at udslette
(litura, V. 167) og bruge Filen (limæ labor et mora,
A. P. 291). I god Overensstemmelse med disse Udtalelser
siger han nu her, at naar man, fordi de ældste græske
Skrifter tillige ere de ypperste, vejer de romerske Skribenter
paa samme Vægtskaal — og eo ipso paastaar. at der intet
„haardt“ findes hos dem —, saa kan man ligesaa gjerne
kort og godt sige, at der overhovedet ikke gives noget
„haardt“ under Solen, ikke indvendig i Olivenen, ikke
udenom paa Nødden. Og med hine Kunstdommere for Øje,
der ingensomhelst Fejl vilde se hos de gamle og tillagde
dem charakteristiske Egenskaber, der netop udelukkede
durum, der f. Ex. erklærede Livius Andronicus’s Digte for
emendata et exactis minimum distantia (V. 71 fg.),
der atter og atter fortalte, at Romernes ældste, for Horats’s
Samtid næppe forstaaelige skriftlige Mindesmærker vare
dicterede af selve Muserne paa Albanerbjerget (V. 23 fgg.
og 86), der kaldte Pacuvius „den kunstforstandige Gamle“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
