Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
græske. Enten, og, som jeg mener, helst maa derfor Ordene
ut critici dicunt henføres ikke alene til alter Homerus
men ogsaa til sapiens og fortis eller — hvad der med
Hensyn til Meningen ikke er meget forskjelligt derfra — de
sidstnævnte Betegnelser forstaas, som Bentley vil, om den
store Hobs (volgi, V. 63) Dom om Ennius, hvilken Horats
er lige saa langt fra at ville underskrive uden Forbehold
som dens nedenfor (V. 56) spotvis anførte Charakteristik
af Pacuvius som doctus senex eller af Accius som altus.
Ogsaa Prædicatet leviter curare videtur cet. har været
Gjenstand for megen vrang Tydning. Orelli omskriver efter
Porphyrion Sætningen saaledes: „Adeo præstans ergo est
poëta, ut prorsus securus esse possit de suorum
promisso-rum eventu, quæ nunc magis, quam fortasse ipse sperarat,
impleta sunt“, og omtrent ligesaa Lembcke: „leviter [-curare]-] {+cu-
rare]+} behøver ikke at være meget bekymret for (thi hans
Alder er jo nok til at sikre ham udødelig Ære)“. I Stedet
for „securus esse possit“ burde Orelli i alt Fald hellere
have skrevet „securus esse potuerit“ (sc. in carminé suo
componendo) og Lembcke i Stedet for „behøver ikke“ hellere
„behøvede ikke“ eller „havde ikke behøvet“ (nl. under
Udarbejdelsen af sit Digt) ; dog er denne Bemærkning for saa
vidt overflødig, som leviter curare videtur lige saa lidt
kan have den ene som den anden af de anførte Betydninger.
Odsagnet indeholder tydelig nok en i Form af bidende Spot
indklædt Dadel, og Lambin har aldeles rigtigt og klart
udtrykt Meningen ved sin Omskrivning: „ita negligenter
scri-bit, ut videatur oblitus esse, quid de se promiserit ac
som-niarit: dicebat autem, se somniasse ex Pythagoræ
senten-tia, animam Homeri in corpus suum immigrasse, ex quo se
optimum poëtam extitisse versusque Homericis similes
con-scribere“. De førstnævnte Fortolkeres Fejlsyn er maaske
foranlediget ved, at de — hvad der i og for sig er
fuldkommen rigtigt — have henført Ordene adeo sanctum
est vêtus omne poëma i V. 54 ikke blot til, hvad
der umiddelbart foran siges om Nævius, men ogsaa til den
her omhandlede Udtalelse om Ennius. Rigtignok skulde
denne for at være logisk correct have været formuleret om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
