Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- J eg skal hertil löje et par andre eksempler ligeledes
hentede fra moderne forfattere :
Egli dovette . . . prometterle ehe le avrebbe condotto,
un giorno, presto, il bambino1).
II papa . . . fece bandire ehe avrebbe data salva la vita
e un premio di dieci mila scudi all’autore della satira, se
si fosse spontaneamente rivelato2).
Disse ehe sarebbe stato lietissimo di conoscerne
l’au-tore3).
Fece spargere voce che avrebbe concesso un grosso
premio al satirico, se si fosse rivelato4).
Om denne ejendommelighed, som nærmere skal
behandles i det følgende, skriver prof. S., at han „aldrig har
set den mindste antydning“ af den i grammatiker; jeg
formoder, at her må foreligge en lille lapsus memoriæ, da
fænomenet gentagne gange og allerede for længe siden er
konstateret. Således står der i § 464 hos Fernow5):
„Das Futurum perfektum wird zuweilen statt des
Fu-turi imperfekti gesetzt; dies geschieht gewöhnlich, wenn
jemand die Bede eines ändern nacherzählt, ohne sich der
eigenen Worte desselben zu bedienen;’ z. B.: Disse che
Vavrebbe fatto, e che mai da’ consigli vostri non sarebbesi
dipartito-, wo es eigentlich heissen sollte: che lo farebbe, e
che da’ consigli vostri mai non si dip ar tir ebbe.11
Det er sikkert det samme fænomen Buchholtz6) sigter
til, når han i sine kortfattede syntaktiske bemærkninger
siger: „Ausserst beliebt ist das zweite Kondizional statt das
erstere zu setzen“. Desværre giver han ingen eksempler.
Udførligere behandles sagen af Vockekadt7) i hans
fortræffelige syntaks. Her læses i § 230, anm. 1. følgende:
„Oft wird in Nebensätzen, die eine vom Staudpunkte der
*) Kr. Nyrop, L’Itaüa moderna. Kbhvii. 1887. S. 11, i—2.
2) Ibidem s. 94, 27—30.
3) Ibidem s. 97, 20.
4) Ibidem s. 97, 25—26. Sinlg. ib. s. 35, 22.
5) Fernow, Italienische Sprachlehre für Deutsche. Tübingen 1804.
5) H. Buchholtz, Italienische Sprachlehre. Hannover 1882. S. 137.
~) H. Vockeradt, Lehrbuch der italienischen Sprache. Berlin 1878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
