- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Ottende bind /
234

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oplag, og omtrent samtidig første del af Trautmanns
Sprach-laute (fuldendt ifjor); i 1886 F r ank es Phrases de tous les jours
og Pas sy s Le Français parlé, begge med tekster i fonetisk
transskription, og nu iår de to ovennævnte arbeider. Endelig
må også nævnès, at et nyt tidskrift, Phonetische Studien,
særlig for praktisk fonetik, hvoraf 1ste hefte foreligger, er sat
igang af Yietor. — Man kan derfor nu ikke længer klage over
mangel på hjælpemidler; vilde man benytte godt en del af dem,
man har, vilde det være bra. Blandt disse indtar de to
ovenfor nævnte, der er det nyeste på franskens område, en
fremragende plads. Passys bog er særlig interessant derved, at den
er den første fonetisk-videnskabelige fremstilling af de franske
lyd, som er forfattet af en franskmand.

Beyers bog begynder med et kapitel „Zur
Aussprachereform“, hvori han drager skarpt tilfelts mod den herskende
tyske skoleudtale af fransk og nærmere gjennemgår fremstillingen
af den franske udtale i de almindelige skolegrammatikker (af
Ploetz, Maas, Toussaint-Langenscheidt, Bennecke), som han finder
mere eller mindre utilfredsstillende, fordi den ikke er bygget på
fonetisk-videnskabelig grund. — Endel af dette har naturligvis
som specielt tysk mindre direkte interesse for os, så meget mere
som det i enkelte dele af Tyskland synes at stå endnu værre
til i denne henseende end hos os; men selv om vi er fri for
enkelte af de tyske feil som f. eks. at udtale Corneille Tcornelch,
så er der igjen andre, som vi begår og tyskerne er fri for; jeg
vil i den henseende blot minde om kons.-forbindelserne rl, rn, rs,
rt udtalte med supradentalt l, n, s, t og endelsen tion udtalt
sjong, en udtale, som jeg selv mødte op med til examen artium.

Efter derpå kortelig at have omtalt og gjennemgået de
vigtigste af de hidtil opstillede vokalsystemer slutter forfatteren sig
i sin opstilling af de franske vokaler nærmest til det bell-sweetske,
noget som særlig fortjener at fremhæves, da tyskerne ialm. er
modstandere af dette. Foruden Sievers er det, såvidt jeg ved,
kun A. Schröer (prof. i Freiburg), som har antat dette
system. Dog mener også Beyer ligesom jeg (Engl. Lautl. s. 4),
at der i det engelske system mangler plads for de kontinentale
a-lyd, hvilken mangel det netop er, som har stødt de fleste
tyske fonetikere bort fra det. Det synes derfor underligt, at
forf., uagtet han anerkjender dette, og uagtet han synes at være
enig i den af mig foreslåede modifikation, dog ikke bestemmer
sig for denne, men beholder det engelske skema uforandret.
Dette sker, siger han, „einesteils um das traditionelle Schema
des Vokalsystems, das mich sonst so wohl befriedigt, ohne
zwingenden Grund nicht zu stören, andernteils weil die Setzung dieser
vierten a-Reihe noch auf Schwierigkeiten stösst, da all die
verschiedenen «-Artikulationen in derselben ihre Stelle finden mussten.“’
Jeg synes, det er tvingende grund nok, at de kontinentale a-lyd
ikke finder nogen plads i systemet, og desuden er det vel ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr8/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free