Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imødeser dette med utålmodighed, ti efter den foreliggende del
at dømme tør vi her vente et særdeles grundigt arbeide.
Passys bog er ikke så vidtløftig som Beyers og er også
mere populært holdt, idet forf. nærmest har bestemt den for dem
„qui ne sont pas linguistes de profession“. Det vilde dog være
meget uheldigt, om derfor les linguistes de profession skulde
indbilde sig. at der intet var at lære for dem deri, og overlegent
gå den forbi. Der er tvertimod overmåde meget at lære af den,
endog for fonetikeren af fag og endmere da for almindelige
dødelige. Den omstændighed, at forf. er indfødt franskmand, fonetisk
uddannet og særdeles fortrolig med de fleste germanske og
romanske sprog, gjør også, at man i tvilsomme punkter med større
tiltro lytter til ham end til ikke indfødte.
Efter en kort indledning om taleredskaberne og den
anvendte lydskrift, som i parentes sagt kunde været heldigere, går
forf. over til Formation des sons, hvorunder først konsonanterne,
dernæst vokalerne behandles. Her får man blandt andet den
overraskende oplysning, at det franske gn, foruden som palatalt
n med el. uden efterfølgende j, også fiodes udtalt som alm,
n -f- j, „surtout parmi les gens d’une certaine éducation“, som
altså udtaler nasalen på samme måde i régner og panier, d. v. s.
som i vor skoleudtale. Jeg må tilstå, at jeg hidtil har troet, at
denne udtale af fr. gn kun eksisterede udenfor Frankrig. — Det
er jo meget trøstefuldt for vore skoler.
Afsnittet om vokalerne er af særlig interesse for fonetikere,
fordi det giver et efter min mening vellykket kompromis mellem
det engelske og tyske vokalskema, hvorved Bells benævnelser kan
beholdes, på samme tid som der skaffes plads for de
kontinentale ß-lyd. I et følgende afsnit — Combinaison des sons —
behandles stavelselsedannelse, akcentuation, kvantitet og glidelyd, i
fjerde afsnit — les acsessoires du langaje — styrke, hurtighed,
tonhøide, klang, og i sidste afsnit gives sprogprøver i fonetisk
transskription. Endelig er bogen også af interesse derved, at
forf. har benyttet den simplificerede franske ortografi, som
foreslåes af Société de réforme ortografique.
Både denne og Beyers bog må på det kraftigste anbefales
vore filologer og fransklærere til flittigt studium.
Fredriksstad, 3. sept. 1887.
Aug. Western.
Eft er sk ri ft. Hr. B ey er har senere paa samme forlag udgivet
„Französische Phonetik für Lehrer und Studierende“, der
dels indeholder en delvis omarbeidelse af den her omtalte bog,
dels en „syntetisk del“, hvori behandles stavelsedannelse,
kvantitet, akcent, tonelag (intonation, stemmemodulation),
sandhi-forekomster, m. m. tilligemed nogle transskriberede
tekster. Hvad der ovenfor er sagt om hans Lautsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
