Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j(to ttl/.ov old1 oTw t.iybi, efter ^Tw Plat. Prot. 348 D ei otw
èni8ait;r[itti xal (iî- B or ov ßeßaia<rt)Tai, efter lafißdroj Ar. Pac. 521
nô&ev ar XâBoifii qï]fia fivçiâfitfioÿov, otm ngoaelmo ae; og efter det
lidt fjernere liggende Spørgsmaal ri lèyug Plat. Crat. 420 B
ti eu Àeyeiç, o u axonS>[iSv; (quasi lwttd (jivdf du OS ut
undcv-søge?), en Forbindelse, hvori disse Conjunctivers
Sammenhæng med de mere primære Phaser af Conjunctiven som
Udtryk for et skal er særlig tydelig (ligesom forresten
ogsaa Ar. Equ. 1320 Xtv e/tov (pr/firp à^a&^v )Jxsig, éif otui xviabifiev
ayvittç-, Og Eur. Iph Anl. 1454 ea&’ (i ti xtn ’Aqfoç ôywaü aoi
Xiigir (pégco;). Enkeltviis synes Praxis noget at have kunnet
overskride disse Grændser, som naar det Soph. Trach. 903
hedder (ved et Hovedverbum af Fortid) xqv éuvirp ir da
l>ij jig elaiSoi, hvor jo Aorist Optativ med Nødvendighed
forudsætter Conjunctiv ved et Hovedverbum af Nutid; ogsaa Plat.
Menoil. 89 E elg xaXåv r,[nv "AmTog üöe nttqexu&éÇ&io, ù ueiudùuev
iî,g MT),seng (hvor der ved Relativet henvises til en bestemt
Person), kunde man maaskee ved Sammenligning med Symp.
174 E elg xctXbr ipetg, tmcog øvvSeinrijtri/g — jfr. Xen. Cyr. III,
1, 8 elg xatqov ÿxeig, vncog Tr,g dlxijg axovar/g — ledes til at
antage Bisætningen for final (sml. idoneus qui), men der kan
heller ikke indvendes noget Afgjørende mod den gængse
Opfattelse, der tager Relativet blot continuativt og
Conjunctiven som ligefrem opfordrende1), og at en Forbindelse som
den Thuc. VII, 25 overleverede ravg m/kk, ngeaßetg uyovira,
oïneq (fiQaaaai xal énoTçvvtoen (ikke at regne Steder som Lys.
XIX, 25) skulde være godt Græsk fra 5te Aarhundrede,
synes der fornuftigviis ikke at kunde være Tale om, skjøndt
vi jo Diod. Sic. XIV, 8 rigtignok læse MtTeaxevaaav ôè xctï
fÅTj/avrifxccia, öi tov t« re/’/?; anlsrovreg éÇèloMTi. I Hovedsagen
staae i alt Fald de angivne Grændser fast, og disse
Grændser rumme ogsaa Alt, hvad vi behøve til at forklare
Conjunctiven i Bisætninger med Si o ti o. 1. til Angivelse af
den tænkte Handling, der er eller ikke er Grund til, i
Overeensstemmelse med den for de tilsvarende latinske Con-
’) S. Rost gr. Gr. § 123 Anm. 1 Slutn. og Anm. 5, Krüger gr. Spr.
§ 54, 13 A. 2, Madvig Synt. d. gr. Spr.2 § 120 a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
