Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som fuldstændig ligegyldigt, saaledes i det anførte Sted af
Herodot IX, 8, fordi der Artikelen i tb ahiov lige godt kan
være tilbagevisende og fremvisende; men i Forbindelser som
or nqotpccaeioç ànoçîo, ôt’ rpriiva Xéfb) eller ovSiv ôçôi, tV o ti av
KonwynyioaivTo seer jeg Intetsomhelst, der kunde bevæge os
til at antage Bisætningen for Andet end en fuldkommen
reen og klar Relativsætning.
Efter denne unegtelig noget vidtløftige, men til
Bestemmelse af de paagjældende Bisætningers Art og til Belysning
af de i dem optrædende Modusformer nødvendige Excurs
komme vi nu til den anden Form af de til Undersøgelse
foreliggende Sætningsforbindelser, den, der svarer til det
latinske est (non est, quid est) quod. Men inden vi gaae
nærmere ind paa den, vil det maaskee være rigtigst først
at gjøre os klart, i bvilken Udstrækning Accusativ i
Neutrum af de relative Pronominer udenfor disse Forbindelser
paa Græsk forekommer i causal Betydning. De relative
Pronominer have nemlig, som de jo overhovedet i denne
Function tilhøre et forholdsviis seent Trin i Sprogudviklingen,
utvivlsomt ogsaa modtaget den causale Betydning i
Accusativ Neutrum længe efter de interrogative og demonstrative
og netop efter disses Analogi, og i hvilken Udstrækning de
have modtaget den, kan være meget forskjelligt i de
forskjellige Sprog. Paa Græsk findes da Accusativ af det
simple Relativum paa denne Maade af og til hos Digterne
i reent continuativ Tilknytning (8 xai = ro «ai)1), enkeltviis
ogsaa — som Udtryk for Hensigt og Øiemed — indirect
’) Saaledes 8 xai Odyss. IV, 206, XVIII, 392, Eur. Hec. 13, S xai Soph.
Trach. 138. I o xal åidoixa Eur. Phoen. 155, 263, Arist. Eecl. 338
kunde man maaskee være tilbøielig til kun at see en almindelig
Henviisning til det Foregaaende ligesom i de Madv. Ordf. § 195 d
omtalte Prosaforbindelser, medens omvendt Nogle maaskee ville
tillægge ogsaa et eller andet 5 xai i Prosa Betydningen hvorfor
ogsaa, hvad der stundom ikke vilde ligge saa meget fjernt (f. Ex.
Ly c. in Leocr. 56, Demosth. XIX, 86; sml. ’àntq Isocr. VIII, 7).
Men hvor vid eller snever man end vil drage Grændsen for det
causale o (a) — endogsaa af Digterstederne have jo de fleste været
Gjenstand for Tvivl eller anden Fortolkning — , gaaer det i alt
Fald ikke udenfor den reent continuative Tilknytning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>