Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkelig er ovdsk, der har antaget Relativets Form, eller det
ikke snarere er Relativet, der retter sig efter ovdeig (Matthiä
gr. Gr. § 483 b). Herefter vilde det da ogsaa i det
foreliggende Sted blive oiSév, der først og fremmest maatte
betragtes som Accusativ og gjælde for den egentlige Bærer af
Accusativformens causale Betydning (sml. Lach. 196 C),
medens Relativet kun vilde blive en væsentlig betydningsløs
Levning af den i det enkelte Tilfælde fuldstændig forglemte
oprindelige Sætningsforbindelse. At i vort Sted ogsaa
Neg-telsespartikelen lige saa vel som Relativet er væsentlig
overflødig, ligger naturligviis i, at Udtrykket her tjener som
Svar paa et Spørgsmaal i negtende Form, hvis Negation da
gaaer med over i Svaret, ligesom man f. Ex. paa
Spørgs-maalet xie ov ßovXex«t et’ ngciTTEiv; kan svare ovôbîç o<mç oi’ d. e.
Ingen (Euthyd. 278 E). Saaledes betyder da ogsaa her
ovôèv o xi ov i Virkeligheden slet ikke der er Intet, lvvorfor
jeg ikke skiüde svare mig selv, men det betyder simpelthen
for Intet (hvorfor) ikke, hvad der atter i Medfør
afNegtelses-partikelens Overførelse fra det forudgaaende Spørgsmaal
i Virkeligheden ikke er Andet end et blot aa, for Ingenting.
Dette saa ganske enestaaende og tilmed saa
overordentlig svage og usikkre Spor er, saa vidt jeg har kunnet
opdage, Alt, hvad den græske Litteratur fra Homer til
Demosthenes har at opvise til Repræsentation af en paa Latin
saa almindelig udbredt og hyppig Sprogbrug; man vil
indrømme, at saa Lidt er i Grunden for slet Intet at regne.
Men maaskee finde vi Mere paa det sidste Felt, vi endnu
have tilbage at undersøge, nemlig Udsagn og Spørgsmaal
om Grunden til en allerede stedfindende eller fuldendt
Handling, i hvilke altsaa Bisætningen efter det ovenfor
Udviklede maa have Verbet i Præsens eller Præteritum
Indicativ og bliver at sammenstille ikke med det latinske quod
med Conjuuctiv, men med det latinske quod med Indicativ,
som i saadanne Forbindelser forekommer temmelig jævnlig
hos Komikerne, navnlig efter quid est og de tilsvarende
affirmative Udtryk hoc (illuc) est1), og hist og her kan
*) Quid est: Plaut Ca9 III, 5, 8 (10) uam quid est, quod hæc bue
timida atque exanimata exsiluit foras? Cure. I, 2, 45 (47) sed quid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
