Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedsætningen staaer illuc eller is lue:); men dissePronominer
kunde dog efter deres Natur endnu tænkes at henvise
ogsaa til det Fjernere, hvad der ved hoc er umuligt. At
endvidere den paagjældende Forestillingsform godt kan finde
sprogligt Udtryk i lignendb Forbindelser ogsaa uden sligt
Demonstrativpronomen som Subject, have vi et Beviis paa i
det tydske was ist’s, dass — wie kommt’s, dass eller wie
geht’s zu, dass, f. Ex. Zedlitz, Waldfräulein VIII, 74: Was
ist’s, dasz deine Wang’ so bleich, dasz du hinschwindest,
Schatten gleich? en Forbindelse, som paa det til Antydning
af Bisætningen paa Tydsk nødvendige es nær er fuldkommen
ligeformet med quid est quod og ligesom dette ogsaa har sit
udsigende Sidestykke i et til hoc est quod svarende das ist’s,
dass, f. Ex. Klopstock, die Trennung (Oden): Das war’s,
dasz ich noch ernster als du und tiefer in der Seel1 es
wurde, da sie die Leiche vorübertrugen. Ogsaa disse For-
l) S. Plaut. Asin. II, 1, 17 sed quid illuc, quod exanimatus currit
hic Leonida? Epid. V, 1, 3 quid illuc est, quod illi caperat frons
seueritudiue? Men. V, 5, 55 quid illuc est, quod med hisce homines
insanire prædicant? Mere. I, 2, 10 quid illuc est, quod ille tarn
expeditam exquirit cursuram sibi? II, 3, 29 quid illuc est, quod
solus secum fabulatur filius? II, 3, 45 (44) quid illuc est, quod ille
solus se in consilium seuocat? II, 3, 33 sed istuc quid est, tibi
quod commutatust color? Stich. I, 2, 50 quid istuc est, quod huc
exquisitum mulierum mores uenis? Navnlig hvor vi her efter
quid illuc est have ille ogsaa i Bisætningen, er det klart, at illuc
viser hen netop til det foreliggende Factum, og at altsaa quod kun
kan være at. Mindre iøinefaldende er Forholdet ved blot
hentydende id i Hovedsætningen, som jeg kun veed at have truffet
Ter. Hec. IV, 4, 53 ignarum censes tuarum lacrumarum esse me,
aut quid sit id, quod sollicitere ad hunc modum? (hvor
Conjunc-tiven kun synes at beroe paa oratio obliqua); dog kan id quod
ogsaa her godt være det, at. Anderledes at forklare er derimod
Conjunctiven efter istuc Plaut. Capt. III, 4, 9 quid istuc est, quod
meos te dicam fugitare oculos, Tyndare, proque ignoto me
asper-nari, quasi me numquam noueria ? og quod kan her kun forstaaes
som hvorfor, skjøndt der egentlig slet ikke er Tale om, hvad
Grund der er til at udtale sig om Kjendsgjerningen, men om
Grunden til Kjendsgjerningen selv. Man maa her gaae ud fra den
lignende Brug af dicam hos Plautus i simple spørgende
Enkeltsætninger (f. Ex. Cure. I, 1, 1 og 12, Pseud. II, 4, 54) og antage
den for overført paa den relative Omskrivning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
