Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man paa den anden Side ogsaa kan parallelisere
Forbindelser som Plaut. Men. IV, 3, 3 sein quid est, quod ego ad
te uenio? hvorpaa der svares: scio, ut tibi ex me sit uolup
(jfr. Cas. III, 2, 1, Epid. IV, 2, 1), og Plaut. Cas. I. 18 ego,
hue quod ueni in urbem, ubi impetrauero, uxorem ut istanc
ducam o. s. v., eller Forbindelser som Ter. Eun. III, 5, 10
quid est, quod sic gestis? . . quid est, quod lætus es? (jfr.
V, 5, 8) eller Plaut. Bacch. V, 1, 13, hoc, hoc est, quod
-<cor> peracescit, hoc est demum, quod percrucior, me hoc
ætatis ludificari o. s. v. og Ter. Andr. II, 6, 17 est quod
suscenset tibi. Thi i quid hoc est, quod eller hcec illæ erant
itiones (for ikke at tale om quid est med underforstaaet
Subject) foreligger Forestillingsformen hvad (dette) er det,
at fuldstændig documenteret i hele sit Omfang, ved hue
quod ueni eller est quod suscenset derimod er der i
Virkeligheden ikke godtgjort Andet, end at quod med Indicativ i
Betydningen hvorfor ellers er brugeligt hos Plautus og
Terents deels til Betegnelse af Formaal og Øiemed J), deels
ved Verber, der betegne en Sindsstemning eller Yttringen
af en saadan — de eneste to Tilfælde, i hvilke det bortseet
fra blot continuative Sætninger af lignende skarp
Begrænds-ning2) overhovedet kan paavises —, men at det er dette
quod, der foreligger ogsaa i quid est quod og hoc (illuc) est
quod, derom sige hine Forbindelser i sig selv slet Intet, fra
andre relative Omskrivninger (som quis est qui o. 1.) kan
heller intet Beviis hentes, da jo Relativet i dem slet ikke
kan være Andet end Pronomen3), og hvad de tilføiede
Bisætninger angaaer, da ka-n en Hensigtssætning lige godt
tegnet som saadan, men kun indirecte gjennem den almindelige
Forestilling om Væsen og Qvalitet, hvori den selv kun udgjør et
enkelt Moment; s. Schoemann S. 267 (6).
’) Om dette finale quod s. Ussing t. Plaut. Amph. 902 og Curc. 327;
et Par af de der anførte Steder høre dog netop til de her
omhandlede Forbindelser, og i Epid. III, 4, 20 (24) har Bisætningen
indirect spørgende Charakteer, som det ogsaa er Tilfældet Ter.
Heaut. Prol. 3.
2) Ter. Andr. I, 5, 54, Hec. III, 2, 3; sml. Att. h. Non. v. tetritudo.
3) Under denne Analogi gaae umiddelbart kun de Tilfælde ind, hvor
quod ved et Verbum, der betegner Sindsstemning eller Yttring af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
